Jeg er så heldig at jeg har fået udvidet min bevilling. Jeg søger derfor 2-3 kvindelige handicaphjælpere, til faste vagter med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vagterne har en længde på mellem 15,5 timer alle ugens hverdage normalvis i tidsrummet 07:30-23.00, lejlighedsvist længere når jeg skal til aktiviteter ude af huset.
Jeg er en aktiv kvinde på 60 år som lever med diagnosen cerebral parese (spastiker). Jeg bor i et dejligt lille rækkehus med en lille gårdhave i Ølstykke. Ca. 1,5 km fra stationen, og ca. 300 m. til busstoppested. Der er gratis parkering lige ved min bolig hvis du kommer i bil.
Jeg er kørestolsbruger, men bruger ofte min trehjulet el-stol når jeg er ude. I min hverdag forsøger jeg at træne så meget som muligt ligeledes går jeg ugentligt til fysioterapi. Jeg er flittig biografgænger og går gerne til koncerter og nyder i det hele taget kulturelle oplevelser. Jeg holder meget af at høre lydbøger, se tv, tage på café og tage ud at shoppe, samt nyde solen om sommeren :)
Jeg har to dejlige piger på 33 og 30 år, samt 2 børnebørn, som jeg elsker at tilbringe tid sammen med og som gerne kommer på besøg.
Jeg har behov for hjælp til personlig pleje herunder af- og påklædning, hjælp i badet (toiletbesøg klare jeg som regel selv) samt almindelige daglige gøremål, så som madlavning, vasketøj rengøring , ledsagelse m.m. Jeg har brug for hjælp til forflytninger ved at du holder mig i hånden med en god fast hånd, når jeg f.eks. er til træning og skal af og på de forskellige maskiner, samt i andre situationer.
Jeg kommer rundt med S-toget og andre offentlige transportformer.
Jeg sætter pris på hjælpere der har lyst til at deltage i socialt samvær / aktiviteter. Det er en fordel at være omstillingsparat, så der er plads til spontanitet i mit liv, samt at du kan lide små børn :)
Jeg betragter mig selv som ærlig, smilende og positiv på livet. Jeg værdsætter åben, direkte og respektfuld kommunikation. Grundet min spasticitet, kan min udtale nogle gange være lidt svært at forstå, det er derfor vigtigt at du er tålmodig og kan forstå/tale og skrive dansk.
Den daglige ledelse bliver varetaget af mig :)
LØN- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse
Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/1-2026 beløber sig af 164,00 kr. pr. time hertil kommer tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 93404848 på hverdage mellem 09:00 - 15:30
Sidste frist for ansøgning: 01.08.2026
Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende
Jeg lægger stor vægt på at vi finder det rigtige match :)
Din ansøgning skal sendes til susiebrink@gmail.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Susie Brink
| Firma | A priori ApS Følg |
| Kontaktperson | Bo Berthel Rottbøll Bay Andersen |
| Arbejdsadresse | Rytoften |
| Postnr.: | 8210 |
| Kommune | Egedal |
| Telefonnr. | 93404848 |
| bo@a-priori.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/08/2026 |