På Biologisk Institut, Syddansk Universitet i Odense er en stilling som laborant/laboratorietekniker ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er knyttet til forskningsgruppen i økologi. Vi søger en ny kollega, som vil indgå teamet af dygtige laboranter. Stillingen er tidsbegrænset i 2 år, men med mulighed for forlængelse.
Økologigruppen består pt. af 4 laboranter, 9 fastansatte forskere, og ca. 15 postdocs, ph.d.-studerende, videnskabelige assistenter og andet teknisk/administrativt personale.
Gruppens forskning fokuserer på marine og ferske økosystemer, naturgenopretning og restaurering, klimatilpasning, fødekæder og bæredygtighed. Gruppen har en lang række projekter i det meste af verden, og underviser biologistuderende i bl.a. økologi, danske naturtyper, GIS, miljømodellering – se evt. mere om gruppen her: https://www.sdu.dk/en/forskning/ecology
Som laborant i økologilaboratorierne vil det daglige arbejde primært være relateret til projekter, der omhandler sedimentanalyser og vandkemi. Når tiden tillader det, vil der også være mulighed for at arbejde med analyser fra marine og terrestriske områder, der kan involvere analyser med bl.a. IRMS, ICP-OES, SKALAR, TOC analyzer, ion kromatografi, og Malvern partikeltæller. Dertil kommer en lang række manuelle analyser og arbejde med sensorer/loggere. En del af det daglige arbejde vil udover analyser, drift og vedligeholdelse af udstyr også omfatte oprydning og opvask samt andre almindelige laboratorieopgaver.
Til stillingen søges en laborant/laboratorietekniker med følgende kvalifikationer:
Erfaring med sedimentkemi og fosforanalyser.
Erfaring med kørsel af det ovenfor nævnte apparatur.
Engageret, positiv, fleksibel, initiativrig, struktureret og en holdspiller med lyst til at samarbejde med de øvrige laboranter omkring koordinering og løsning af alle laboratoriets opgaver.
Erfaren Excel-bruger, da stillingen indeholder databearbejdning/kvalitetssikring af data.
Engelsk på samtaleniveau, da kommunikation med ikke-dansktalende studerende, medarbejdere og gæsteforskere må forventes.
Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til lektor Kasper Reitzel tlf.: 41431022 eller laborant Carina K. Lohmann tlf.: 65502468.
Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.