WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Laborantpraktikant med fokus på farmaci ved SDU i Odense
Syddansk Universitet - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Laborantpraktikant med fokus på farmaci ved SDU i Odense
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

Laborantpraktikant med fokus på farmaci ved SDU i Odense

Laborantpraktikant med fokus på farmaci ved SDU i Odense

Ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF), er en stilling som laborantpraktikant ledig til besættelse 1. september 2026. 

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er et af fire institutter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, og ligger i Odense. FKF har som institut fokus på grundforskning og uddannelse inden for fysik, kemi og farmaci. Vi har ca. 600 studerende og 150 ansatte og varetager bachelor- og kandidatuddannelser inden for vores fagområder.

Praktikanten vil primært blive tilknyttet en forskningsgruppe inden for farmaci. I gruppen forskes der bl.a. i langtidsvirkende depot præparater og farmaceutisk præformulering, dvs. undersøgelser og karakterising af lægemiddelstoffer og deres egenskaber. Dette gøres ved anvendelse af en række forskellige analytiske teknikker, inklusiv NMR, IR, X-ray diffraktion, HPLC, og DSC med henblik på forståelse af sammenhængen mellem stofferne, formuleringen, fremstillingen og den biologiske performance af formuleringen.

Praktikanten vil blive beskæftiget med ovennævnte teknikker samt assistance ved FKF’s laboratorieundervisning i kemi og/eller farmaci (klargøring af laboratorier med opstilling af udstyr og kemikalier). Derudover indgår praktikanten i instituttets servicekørsel af NMR- og MS prøver.

Under hele forløbet vil praktikanten få daglig vejledning af medlemmer af forskningsgruppen og laboranter fra FKF. 

Praktikanten vil blive ansat i en periode på i alt 12 måneder, hvor projektdelen vil være placeret i den sidste del.

Det er dog et krav, at du har bestået førsteårseksamen på laborantuddannelsen, og at du kan formulere dig på dansk og engelsk, da der er mange udenlandske ansatte, gæster og studerende på instituttet.

Evt. yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Laborantleder Charlotte Damsgaard, mail: ckr@sdu.dk

Se også FKF´s hjemmeside: http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/fysik_kemi_og_farmaci

Ansøgningsfrist: 24.05.2026 kl. 23:59.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Firma Syddansk Universitet Følg
Kontaktperson Charlotte Damsgaard
Arbejdsadresse Campusvej
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. 65503515
E-mail ckr@sdu.dk
Ansøgningsfrist 24/05/2026
Valgt stilling