WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Læge i uklassificeret stilling søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium
Bispebjerg Hospital - København
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Læge i uklassificeret stilling søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Er du læge og har du lyst til at arbejde med evidens i Sundhedsstyrelsen?
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Læge til afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier på Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Uklassificeret reservelægestilling i Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Afdelingslæge (eller overlæge) til Sundhedsstyrelsens enhed for Forebyggelse og det primære sundhedsvæsen
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Introduktionsstillinger i urologi ved Afdelingen for Urinvejskirurgi, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 30/05/2026
favourite-job-icon
Læge søges til u-klassificeret stilling i psykiatrisk Ambulatorium B195 for Unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Bispebjerg Hospital - København

Læge i uklassificeret stilling søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium

Vil du være med til at opbygge og udvikle et nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium – og gøre en mærkbar forskel for unge med psykiske vanskeligheder? Så har du nu muligheden for at blive en del af et ambulatorium i vækst, hvor der er plads til både faglighed, nysgerrighed og medindflydelse.


Bliv en del af B298 – fra begyndelsen
BUC vokser, og vi har derfor åbnet et nyt ambulatorium for unge i alderen 14–17 år.
Lige nu er vi i drift i lyse, nyrenoverede lokaler på Sydvestvej i Glostrup – men vi står foran næste store skridt: flytning og udvidelse i nye lokaler på Rigshospitalet i august 2026.

Det betyder, at du træder ind i en arbejdsplads, hvor vi stadig former rammerne: arbejdsgange, samarbejde, kultur og måden vi møder de unge og deres familier på. Du får altså ikke bare et job – du får mulighed for at sætte retning.

I tråd med 10-års planen for psykiatrien arbejder vi for sammenhængende og meningsfulde forløb med udgangspunkt i de unges og pårørendes perspektiv – deres håb, drømme, planer og sociale liv. Samtidig har vi fokus på, hvordan digitale hjælpemidler kan gøre arbejdsgange og behandling smartere og mere fleksibel.

Vi er et team, hvor erfaring og nysgerrighed går hånd i hånd: lige nu ca. 15 medarbejdere (psykologer, læger, sygeplejerske, sekretærer og socialrådgiver), og når ambulatoriet er fuldt bemandet, forventer vi at være 40 ansatte.

”Det er vigtigt for os, at du som behandler oplever, at du kan nå dine opgaver, har gode muligheder for faglig udvikling – og at vi står bag dig, når det brænder på.”

- afsnitsledelsen: Jonas, Louise og Dorte.


Se med her, og bliv klogere på afsnittet:
https://www.videotool.dk/regionh/dvl/v175551/vtoid8aa92fe7de7c94ca30fdf17f3544b53276978c30


Hvad bliver din rolle?
Som læge indgår du i et tværfagligt team, hvor vi sammen står for udredning og behandling af et bredt spektrum af psykiatriske lidelser som fx depression, OCD, angst, ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Indledende vurderinger
  • Udredning med bl.a. diagnostiske interviews og somatisk undersøgelse
  • Tilbagemeldinger til familier og netværksmøder
  • Ansvar for patientforløb, herunder drøftelser på kliniske konferencer
Som en naturlig del af arbejdet varetager du også medicinsk behandling, psykoterapeutisk behandling og psykoedukation – både i individuelle forløb og grupper – med udgangspunkt i dine præferencer og erfaringer.


En del af rollen: F-ACT (udgående/udekørende indsats)
Du kan indgå i F-ACT-indsatsen – en indsats, der primært er udgående/udekørende, hvor kontakter i høj grad kan foregå som hjemme-/udebesøg (både planlagte og fremskyndede) efter fælles kriterier.
I F-ACT bidrager du fx med:

  • Selvmordsrisikovurdering og klinisk vurdering ved forværring
  • Medicinopstart og -justering i tæt samarbejde med teamet
  • Familiesamarbejde og tværsektorielt samarbejde (fx kommune/voksenpsykiatri)
  • Samarbejde med døgnafsnit før, under og efter indlæggelse/udskrivelse
  • Opgaver, der – når det er relevant – kan løses som hjemmebesøg i forbindelse med vurdering, behandling og koordination
Stillingen indebærer, at du anvender mindst 50 % af din arbejdstid i F-ACT.


Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien eller lyst til at lære faget at kende
  • Er ambitiøs og reflekterende omkring dit professionelle virke
  • Er omsorgsfuld og nysgerrig på, hvordan du bedst møder både unge og deres pårørende
  • Arbejder struktureret og selvstændigt – og kan lide at finde løsninger sammen med andre
  • Har lyst til at være med til at opbygge et kollegialt fællesskab, hvor vi prioriterer faglig udvikling, har det sjovt sammen og passer på hinanden

Vi kan tilbyde dig

  • Et stabilt og tydeligt ledelsesteam (overlæge, oversygeplejerske og afsnitsledende psykolog), der ønsker at udvikle specialet fremover
  • Indflydelse og medansvar i udviklingen af et nyt ambulatorium
  • En arbejdsdag med fokus på læring, sparring og et støttende fællesskab
  • Grundig introduktion tilrettelagt efter dine tidligere erfaringer samt mentorordning
  • Højt fagligt niveau med fokus på supervision, uddannelse, forskning og undervisning

Løn- og ansættelsesvilkår
Opstart: 1. august 2026 eller efter aftale

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og ansættelsen er tidsbegrænset til 1 år.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse


Vil du være vores nye kollega?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Louise Hyldborg Lundstrøm, afsnitsledende overlæge: louise.hyldborg.lundstroem@regionh.dk
  • Jonas Vrublovsky Tingsgård, afsnitsledende specialpsykolog: jonas.vrublovsky.tingsgaard@regionh.dk
  • Dorte Thomas, oversygeplejerske
Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er d.07. juni 2026.
Upload CV og autorisation/uddannelsesbevis sammen med din motiverede ansøgning via linket på siden.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d.09 + 10 juni.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Firma Bispebjerg Hospital Følg
Kontaktperson Jonas Vrublovsky Tingsgård
Arbejdsadresse Bispebjerg Bakke
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 38646562
E-mail jonas.vrublovsky.tingsgaard@regionh.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling