Ambulatoriet er tilknyttet centrets matrikel i Glostrup og er beliggende i Det Ambulante Hus på Sydvestvej.
Om Ambulatoriet for større børn B294 Afsnittet har ambulant funktion for større børn i alderen 9-13 år med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser. Ambulatoriet varetager udredning og behandling af børnepsykiatriske lidelser som ADHD, autisme, angst, ocd og depression – derudover har vi specialfunktion for børn med svære psykotiske symptomer, funktionelle lidelser, kompliceret neuropsykiatri og børn med svær mental retardering og psykisk lidelse.
Vi har et stærkt fagligt miljø i centret og prioriterer både faglig udvikling og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Arbejdet som læge i ambulatoriet kræver et stort overblik og gode kommunikative evner.
Jobbet Som læge indgår du i det tværfaglige samarbejde med speciallæger, specailpsykologer psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere og efter en grundig oplæring vil du deltage i både udredning og behandling af henviste patienter, herunder vurdering af somatiske problemstillinger. Du vil skulle varetage selvstændige konsultationer med vores familier og i tæt samarbejde med ambulatoriets speciallæger varetage den medicinske behandling for en stor gruppe patienter.
Vi tilbyder Du tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor opgaver med diagnostik og behandling af patienter indgår i de daglige opgaver. Der tilbydes god introduktion og vejledning i den daglige kliniske funktion.
Stillingen giver en god mulighed for at få nærmere kendskab til et spændende speciale med mange muligheder.
Vi forventer Vi lægger stor vægt på både faglige og personlige kompetencer, som:
- Autorisation som læge og færdiggjort KBU
- Gerne børne –og ungdomspsykiatrisk erfaring eller anden relevant arbejde med børn og forældre.
- Evner at holde overblik og bevare fokus
- Gode kommunikative evner
- Kan arbejde selvstændigt
Ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat per 1/4 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for yngre læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid reference inden endelig beslutning om ansættelse.
Søg stillingen Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest
22/2 2026 Samtaler foretages løbende
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Charlotte Greisen, email: charlotte.greisen@regionh.dk
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside
www.buc-regionh.dk.