COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood) søger en ph.d.-studerende til et projekt omhandlende atopisk eksem i barndommen. Formålet er at undersøge, hvordan tidlige miljøfaktorer og infektionsbyrde spiller ind på risikoen for at udvikle atopisk eksem i løbet af barndommen med udgangspunkt i en unik dansk mor-barn kohorte (COPSAC2010) med replikation i internationale kohorter. Du vil arbejde med data fra både mor og barnets blodprofiler i form af bl.a. proteomics for at kortlægge de underliggende mekanismer.
Vi er en klinisk forskningsenhed beliggende på Gentofte sygehus. Her kommer du til at arbejde i et lægeteam, der alle arbejder med familierne og data fra fødselskohortestudierne. Vi er i alt 60 dybt engagerede og ambitiøse medarbejdere, herunder en stor gruppe ph.d.-studerende og postdocs, et stort klinisk team og en administrativ support. Vi brænder for vores arbejde og er stolte over vores resultater og det uhøjtidelige, inspirerende og dynamiske miljø vi sammen skaber hver eneste dag. Forskergruppen har international bevågenhed og området nyder stor offentlig interesse.
Klinisk translationel forskning Forskningsfeltet kobler klinisk og grundvidenskabelig forskning for at forstå gen-miljø interaktioners betydning for sygdom. Vores primære fokus har været udvikling af astma, allergi og eksem, men vi har som led i centrets vækst udvidet fokus til at omfatte neurologi, immunologi, endokrinologi, oftalmologi, vækst og infektioner hos børn. Mange af vores forskningsresultater peger således på en fælles oprindelse for en række kroniske sygdomme.
Som forsker hos COPSAC vil du:
- Have ansvaret for udarbejdelsen af din protokol og gennemførelsen af dit forskningsprojekt
- Indgå i vores læge-team og det daglige kliniske arbejde med undersøgelser af forsøgsdeltagere
- Tage aktiv del i vores engagerede forskningsgruppe
- Indgå i et højt kvalificeret team af postdocs, andre ph.d.-studerende og forskningsassistenter
- Få omfattende støtte af et ”maskinrum” med datamanagers, statistikere, IT-support, økonomi og andet
- Blive en del af en velfungerende, uhøjtidelig og inspirerende arbejdsplads
- Få tæt supervision i alle aspekter af dit projekt
Vi forventer, at du- Har færdiggjort KBU.
- Pædiatrisk eller dermatologi erfaring er et plus, men ikke nødvendig.
- Er fleksibel og indstillet på at yde en indsats udover det sædvanlige.
- Er motiveret for at lære nye kompetencer herunder statistik, artikelskrivning og publicering.
Ansættelsesvilkår Fuldtidsstilling af 3-årig varighed til besættelse august 2026.
Vejleder for projektet vil være læge, ph.d. og lektor Nicklas Brustad.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst og RegionH´s retningslinjer.
Ansøgningsprocedure Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig Nilo Vahman på telefon 38673636, mail:
nilo.vahman@dbac.dk. Se mere om COPSAC på
www.copsac.com