WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Lægesekretær eller anden relevant sundhedsfaglig/administrativ profil søges til ny plastikkirurgisk speciallægeklinik i Næstved
Speciallægeselskabet Næstved Plastikkirurgi ApS - Næstved
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Lægesekretær eller anden relevant sundhedsfaglig/administrativ profil søges til ny plastikkirurgisk speciallægeklinik i Næstved
Speciallægeselskabet Næstved Plastikkirurgi ApS - Næstved
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator til Ambulatoriet i Center for Planlagt Ortopædkirurgi, Næstved Hospital
Region Sjælland - Næstved
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Bliv lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator i Stråleterapien under Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH og vær med til at skabe overblik og koordinere i patientforløb
Region Sjælland - Næstved

Lægesekretær eller anden relevant sundhedsfaglig/administrativ profil søges til ny plastikkirurgisk speciallægeklinik i Næstved

Lægesekretær eller anden relevant sundhedsfaglig/administrativ profil søges til ny plastikkirurgisk speciallægeklinik i Næstved

Vil du være med helt fra starten, når en ny plastikkirurgisk speciallægeklinik åbner i Næstved i august 2026? Er du serviceminded, struktureret og trives i en rolle, hvor du både har tæt patientkontakt og ansvar for klinikkens administrative drift? Så er det måske dig, vi leder efter.

🌟 Om klinikken

Vi åbner en plastikkirurgisk speciallægeklinik i Næstved med ambitionen om at skabe et sted med høj faglighed, tryghed og kvalitet – for både patienter og medarbejdere.

Som helt ny klinik bygger vi alt op fra bunden. Det betyder, at du får stor indflydelse på arbejdsgange, struktur og daglige rutiner, men også at du skal trives med at være med til at skabe dem.

Vi starter i midlertidige lokaler fra august og flytter i egne lokaler i december. I opstartsfasen vil du arbejde delvist hjemmefra.

🧭 Om jobbet

Som klinikkens sekretær/administrative medarbejder bliver du vores administrative omdrejningspunkt og patienternes primære kontaktperson. Du får en central rolle i drift, koordinering og patientkontakt – og du bliver helt afgørende for, at klinikken fungerer i hverdagen.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

·                                            Modtagelse af patienter og skabe en tryg, professionel velkomst

·                                            Personlig assistent-opgaver for plastikkirurgen

·                                            Telefonbetjening og booking

·                                            Visitation og forberedelse af patienter til operation

·                                            Registrering, journalarbejde og håndtering af histologisvar

·                                            Mailhåndtering og koordinering

·                                            Håndtering af afbud og ventelister

·                                            Koordinering mellem læge, sygeplejersker og øvrigt personale

·                                            Administrative opgaver som vagtplanlægning og timeregnskab

·                                            Cancerindberetning

·                                            Bestilling af transport til patienter

·                                            Udarbejdelse af breve, attester og patientinformation

·                                            Kontakt til leverandører og samarbejdspartnere

·                                            Bestilling af forbrugsvarer og praktiske indkøb

·                                            Opgaver i forbindelse med klinikkens opstart, fx instrukser og arbejdsgange

·                                            Uddelegering af opgaver

·                                            Oplæring af øvrigt personale i dine funktioner

·                                            Ansvar for printere, telefoner, computere, server, og andre IT- løsninger

·                                            Håndtering af telefonsvarer inkl. indtaling

Klinikken bliver en lille, fleksibel enhed med én plastikkirurg, sygeplejersker og andre sundhedspersoner – og dig som sekretær. Vi hjælper hinanden, når det er nødvendigt, og derfor vil du også skulle bære arbejdsuniform og hjælpe til med patienterne/operationerne ved behov.

🏁 Opstart

August 2026 bliver din opstartsmåned. Her vil du:

·                                            Blive oplært af plastikkirurgen og ved besøg i andre plastikkirurgiske klinikker

·                                            Have en uge til at lære systemerne at kende, før vi åbner for patienter

·                                            Få mulighed for at præge klinikkens rutiner og arbejdsgange fra dag ét

·                                            Være med til at indrette receptionen i vores kommende lokaler, så den passer til dig

Du skal være indstillet på, at mange opgaver læres undervejs – i tæt samarbejde med plastikkirurgen.

👤 Hvem er du?

Vi søger en positiv, struktureret og engageret person, der har lyst til at være med fra begyndelsen og trives i en rolle med stort ansvar. Du:

·                                            Arbejder selvstændigt og tager ansvar

·                                            Er rolig, professionel og løsningsorienteret

·                                            Kan lide patientkontakt og har et naturligt servicegen

·                                            Er grundig, systematisk og stærk i IT (Microsoft og gerne patientsystemer)

·                                            Trives i tæt samarbejde med plastikkirurgen og øvrige personale

·                                            Er fleksibel og hjælpsom

·                                            Kan skabe struktur i hverdagen som klinikkens eneste sekretær

Erfaring fra plastikkirurgi, kirurgi, dermatologi og/eller praksis er en fordel – men ikke et krav.

🎁 Vi tilbyder

·                                            4–5 dages arbejdsuge, del- eller fuldtid

·                                            Gode ferieaftaler, som udgangspunkt når klinikken holder lukket

·                                            Stor indflydelse på dine arbejdsprocesser

·                                            Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed, kvalitet og trivsel

💰 Løn og ansættelsesvilkår (PLA)

Stillingen aflønnes efter PLA-overenskomsten (Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening).

📅 Ansættelsessamtaler

Ansøgningsfrist: fredag d. 19. juni. Samtaler afholdes i uge 26 i Næstved.

📩 Ansøgning

Send dit CV og din motiverede ansøgning til: job@naestvedplastikkirurgi.dk

Skriv også gerne, hvis du har spørgsmål inden du søger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Caroline A. Gjørup
Plastikkirurg og klinikejer


Næstved Plastikkirurgi

Firma Speciallægeselskabet Næstved Plastikkirurgi ApS Følg
Kontaktperson Caroline Gjørup
Arbejdsadresse Tangen
Postnr.: 8200
Kommune Næstved
E-mail job@naestvedplastikkirurgi.dk
Ansøgningsfrist 19/06/2026
Valgt stilling