Lægesekretærer, Sundhedsadministrative koordinatorer eller assistenter med kontoruddannelse søges til Donoradministrationen ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau? Så vil vi glæde os til at se en ansøgning fra dig. Vi vægter faglighed og det professionelle samarbejde lige højt.
Vi søger medarbejdere med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner til Donoradministrationen. Donoradministrationen fungerer som sekretariat for Blodbanken og Blodbankens Plasmacenter. Du vil komme til at arbejde på begge adresser.
Der er tale om et vikariat af et års varighed, evt. med mulighed for forlængelse. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Der må forventes aftenarbejde (til kl. 20.00) ca. en dag om ugen og lørdagsarbejde fra kl. 8.00-15.00 ca. hver 6. lørdag.
Mødetiden øvrige dage er kl. 7.30-15.00.
Som medarbejder i Donoradministrationen får du, en helt afgørende rolle ift. at sikre den nødvendige blodforsyning. Du er med til at sikre tilstrækkelig booking af donorer bl.a. gennem telefonindkald og du vil være den første vores donorer møder, når de kommer i Blodbanken.
Sammen med dine kollegaer, får du ansvar for at sikre, at vores donorer lever op til de kriterier, vi har for bloddonation i Danmark – så vi kan passe godt på både donorer og patienter. Det sker ved et personligt interview af alle bloddonorer forud for deres tapning, Det er vigtigt, at du er imødekommende og har lyst til at give vores donorer en god oplevelse.
Du vil også blive involveret i opgaver, der vedrører hvervning af nye donorer på lokale virksomheder og generel fastholdelse og anerkendelse af donorerne.
Booking/indkald via telefon og personligt interview før tapning vil omfatte ca. 80 % af din samlede arbejdstid. Derudover vil der være opgaver vedr. vedligeholdelse af donordatabasen og øvrige administrative opgaver. Du kommer til at indgå i et team af sekretærer og sygeplejersker, der har et tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
Vi arbejder mod på sigt at blive dansk selvforsyning af plasma og har derfor det seneste år igangsat mange initiativer og ændringer i eksisterende arbejdsgange. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og frisk på ændringer og fornyelse.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder
Om AUH
AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital med stærke faglige miljøer og et tæt samarbejde med Aarhus Universitet og internationale partnere. Her arbejder mere end 13.000 medarbejdere i stærke fællesskaber på tværs af fag.
Om Blodbank og Immunologi
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 220 ansatte. Vi varetager produktion af blod- og vævskomponenter, transfusionsmedicinske analyser, transplantationsimmunologiske analyser, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik, udredning af immundefekter og aferesebehandling af patienter.
Læs mere om Blodbank og Immunologi
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst, ansøgers erfaring og relevante kvalifikationer i forhold til stillingen.
Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitets Hospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard og Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte administrativ leder Sabina Christensen på 2477 8206.
Ansøgning, ansættelsesvilkår og tiltrædelse
Har du lyst, og kan du indfri ovennævnte, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026, eller snarest herefter. Ansøgningsfristen er mandag d. 8. juni. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 16. juni.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Sabina Christensen |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | +45 2477 8206 |
| Ansøgningsfrist | 08/06/2026 |