Vil du være med til at skabe trygge patientforløb for mennesker med neurologiske sygdomme – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab?
I Skleroseklinikken og Klinik for Spasticitet søger vi en engageret og nysgerrig lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Bliv en vigtig del af patienternes forløb I vores klinik behandler og følger vi patienter med komplekse neurologiske sygdomme. Som sekretær er du en central del af patienternes kontakt med klinikken og med til at sikre sammenhæng, kvalitet og gode oplevelser gennem hele forløbet.
Du bliver en del af et hospital og et speciale i udvikling. Rigshospitalet og Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, som vi hører under, arbejder målrettet mod en endnu stærkere rolle som højt specialiseret center i den kommende Region Øst. Derfor søger vi en kollega, som har lyst til at bidrage aktivt til både den daglige drift og fremtidens arbejdsgange.
Hos os får du Du bliver en del af et velfungerende sekretærteam på fem kolleger, hvor hjælpsomhed, faglig sparring og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Vi arbejder tæt sammen med læger og sygeplejersker – og samarbejder samtidig med de øvrige neurologiske klinikker, herunder særligt Dansk Hovedpinecenter samt Klinik for Nervesmerter og CRPS.
Vi har fokus på:
- høj faglig kvalitet
- gode patientforløb
- udvikling af arbejdsgange
- trivsel og fællesskab
- medindflydelse på egen hverdag
Dine opgaver Dine opgaver bliver varierede, og du får naturligvis en grundig introduktion.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- booking, registrering og kodning i Sundhedsplatformen
- telefoniske henvendelser, mails og MinSP
- koordinering af patientforløb
- ad hoc-opgaver, hvor du understøtter det tværfaglige team
- receptionsfunktion ved behov
- øvrige administrative og koordinerende sekretæropgaver
Afhængigt af dine interesser og kompetencer kan du desuden få opgaver inden for områder som visitation, programplanlægning, statistik, økonomi, varebestilling, kvalitetsarbejde eller koordinering af planlagte indlæggelser mv.
Vi forestiller os, at du- er uddannet lægesekretær eller SAK
- har god erfaring med Sundhedsplatformen
- arbejder selvstændigt og struktureret
- tager initiativ og skaber overblik
- trives i et tværfagligt miljø
- møder patienter og kolleger med imødekommenhed og respekt
- har lyst til at bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsgange
- er nysgerrig, engageret og opsøgende i forhold til nye opgaver
Derfor skal du vælge os Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor din indsats gør en reel forskel for patienter og kolleger.
Vi tilbyder:
- grundig oplæring og introduktion til specialet
- løbende faglig udvikling gennem undervisning, sparring og kurser
- medindflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsgange
- mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
- et stærkt tværfagligt samarbejde
- dygtige og engagerede kolleger
- et arbejdsmiljø præget af humor, hjælpsomhed og respekt
Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Helle Jensby Tlf. 38 63 22 78
Lægesekretær June Mélanie Nielsen Tlf. 38 63 34 18
Læs mere om os under Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på www.rigshospitalet.dk.
Praktiske oplysningerAnsættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 12. august 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale
Arbejdssted: Rigshospitalet Glostrup
Valdemar Hansens Vej 5, 6. sal
2600 Glostrup