Vi søger en sekretær, som vil være en del af teamet og kan varetage komplekse og kordinerende opgaver på tværs af sektorer og faggrupper.
Vi ønsker en serviceminded kollega med en imødekommende tilgang, gode kommunikative evner og godt humør. Det vil være dejligt, hvis du er vant til at arbejde i Sundhedsplatformen og at du måske har kendskab til ydelsesregistrering.
Patienterne har krav på, at deres forløb i Psykiatrien opleves som sammenhængende og at samarbejdet forløber ukompliceret – sekretæren er nøglen i dette samarbejde, da funktionen er afsnittets ansigt uadtil, såvel mundtligt som skriftligt ift. pårørende, samarbejdspartnere og myndigheder. Alt efter dine kvalifikationer kan det være at du også skal varetage opgaver i samarbejde med afsnitsledelsen.
Afsnit S1 er et sengeafsnit med 22 senge, fordelt med 11 senge i afsnit 29 og 11 senge i afsnit 32. Vi er et højintensivt afsnit, som også modtager patienter akut. Vi hjælper hinanden og du vil have et tæt dagligt samarbejde med de øverige sundhedsadministrative koordinatorer/lægesekretærer.
Personalet består af læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, aktivitetsmedarbejder, fysioterapeuter og sikkerhedsmedarbejder. Vi har et godt tværfagligt team, som arbejder i kontaktpersonsordning. Her er stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglig kvalificeret opgaveløsning.
Du vil indgå i en tæt arbejdsrelation med engagerede og dedikerede kollegaer i en travl og udfordrende hverdag, hvor der er en respektfuld omgangstone og et udviklende og profiterende kollegaskab med stor omsorg for hinanden. Du vil få en mentor og blive socialiseret og integreret i afsnittets trivsel.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
Vi forventer at du:
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om jobbet:
Ansøgningsfristen er 14.5.26, men samtaler afholdes løbende, så få endelig din ansøgning afsted i dag! Ansættelsesstarten er 1.7.26, og det er en fast stilling på fuld tid.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Kirsten Benner |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Vordingborg |
| Telefonnr. | 29607016 |
| kisb@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/05/2026 |