Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for en særlig indsats?Har du lyst til at blive en aktiv del af et stærkt, engageret og udviklingsorienteret fællesskab? Vil du være lærer på en skole, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for elever, der er visiteret til Dagskolens specialtilbud? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en lærer med specialpædagogisk erfaring, eller interesse herfor, til at indgå i en af vores yngste klasser.
Om stillingenSom lærer på Stevns Dagskole arbejder du tæt sammen med klassens pædagoger for at skabe forudsigelige og trygge rammer, der giver muligheder for deltagelse i undervisningen uanset udfordringer. Du samarbejder ligeledes med PPR, ledelse, sagsbehandlere og især forældrene.
Primære opgaver:
- Planlægge og gennemføre undervisning
- Evaluere progression
- Planlægning og udvikling af differentierede læringsforløb og fællesskaber, der giver alle børn mulighed for at deltage
- Indgå i tværfagligt samarbejde om trivsel og udvikling af læringsmiljøer med plads til alle
- Løbende dialog og tæt samarbejde med forældre
- Dokumentere
Hvem er du?Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet lærer gerne med specialpædagogisk erfaring.
- Brænder for arbejdet med børn, der har det svært — og som ser muligheder frem for begrænsninger.
- Har lyst til tæt samarbejde med pædagogerne om at skabe inkluderende læringsfællesskaber.
- Er tydelig, anerkendende og struktureret i sin tilgang.
- Har stærke samarbejdsevner og lyst til at være en aktiv del af et engageret og udviklingsorienteret team.
- Har kendskab til autismepædagogik, low arousal og/eller andre specialpædagogiske metoder — eller er nysgerrig på at lære.
Om Stevns DagskoleVi hører under Hotherskolen, som vi også samarbejder meget tæt med. Dagskolen har fem klasser, fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling med visse overlap i klasserne. Dagskolen har SFO om morgenen og om eftermiddagen. Vores målgruppe er normaltbegavede børn med mulige indlæringsvanskeligheder og/ eller sociale og følelsesmæssige udfordringer. Derudover ses der diagnoser som ADHD og autisme.
Vi samarbejder på tværs af skolens klasser og målet er, at vores elever gennemfører folkeskolens afgangsprøver.
Mød os, før du søger:Vi vil gerne lære dig at kende. Derfor håber vi at du kommer forbi til kaffe og rundvisning, så du kan mærke stedet og stille spørgsmål. Afdelingsleder, Trine Møller Christensen kan træffes på 23 63 61 46
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. marts 2026. Ansøgningen sendes elektronisk nedenfor. Samtaler afholdes den 25. marts fra kl. 14.00.