Vil du være med til at lave en skole for alle vores herlige børn? Og står du stærkt, fleksibelt og kreativt i din relationskompetence og din faglighed? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Vi søger efter kollegaer, som brænder for at give vores elever lyst og mod på læring og livsduelighed.
Du vil træde ind i en skole og en afdeling i rivende udvikling. Vi får flere elever og har derfor brug for flere dygtige kollegaer. Du vil få mulighed for at være med i en stor omstillingsproces med én klar ambition om at opbygge et fagligt miljø hvor den specialpædagogiske kvalitet skal være i top.
Vores vision er, at eleverne skal trives, opleve succes i skolen og blive så dygtige som de kan, udvikle interesser og opleve sig som værende en del af fællesskabet. Vores hverdag er travl, inspirerende og krævende – og utrolig meningsfuld og givende. Du vil opleve, hvordan din indsats kan gøre en afgørende forskel for de børn, vi er her for.
Om specialskolen HorisontenHorisonten er en specialskole med start den 1. august 2024, som har samlet Gribskov Kommunes specialundervisningstilbud. Horisonten har fra august 2025 ca. 210 elever og ca. 100 medarbejdere.
Horisonten består af 5 afdelinger for forskellige elevmålgrupper beliggende i Esrum, Ramløse, Tisvilde/Vejby og Græsted. Afdelingen i Ramløse og Esrum er heldagstilbud og afdelingerne i Græsted og Tisvilde/Vejby er specialskoletilbud, hvor eleverne går i fritidsordning med støtte efter skole.
Afdeling Esrum- Vi er et heldagsskoletilbud på 72 børn og unge fordelt fra 0.-10. klasse i 9 klasser.
- Målgruppen er kendetegnet ved at have en begavelse indenfor normalområdet samt komplekse behov. Det kan vise sig som vanskeligheder ved at imødekomme og honorere alderssvarende krav og forventninger i hverdagen, udfordringer i forhold til følelsesregulering, socialkognitive vanskeligheder, eksekutive udfordringer, fagligt lavt selvværd samt nederlagspræget adfærd.
- Eleverne har brug for forudsigelige hverdage, hvor vi løbende tilpasser vores undervisning og aktiviteter til deres funktionsniveau og dagsform, såvel fagligt som socialt.
- Vi arbejder ud fra det udvidede undervisningsbegreb.
- Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er tæt samarbejdende, og vi er fælles om undervisning og aktiviteter. Vi har teammøder, hvor vi sparrer med hinanden, og hvor vi koordinerer konkrete didaktiske tiltag, fordeler praktiske opgaver og drøfter den overordnede pædagogiske retning for gruppen og for det enkelte barn.
- Vores fritidstilbud ligger i forlængelse af skoledagen og slutter 15.45.
Vi tilbyder- Mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske og didaktiske linje med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb og aktivitetsbaseret undervisning.
- Skønne og energifyldte børn og kollegaer i naturskønne omgivelser.
- Høj grad af indflydelse på dagligdagen samt indflydelse på udviklingen af tilbuddet inden for de ovenforstående rammer.
Om digVi lægger vægt på, at du som både lærer eller pædagog:
- Er tydelig, rolig, tålmodig, med godt humør; og du har lyst til og mod på at være med til at bidrage positivt til afdelingen.
- Er god til at danne relationer og finder mening i et tæt forældresamarbejde.
- tror på, at alle børn gør det så godt de kan ud fra de forudsætninger, de har.
- Kan kigge bag adfærd og er i stand til at tilbyde et roligt, nedtrappende nervesystem.
- Har lyst til at reflektere, dele og udvikle på egen og kollegaers praksis i et trygt fagligt fællesskab.
- Vægter team- og tværfagligt samarbejde højt og evner at kommunikere og agere professionelt med både kolleger og forældre.
- Har lyst til at have indflydelse på din arbejdsplads og interesse for skoleudvikling.
Specifikt til lærerstillingenVi lægger vægt på, at:
- Du er uddannet lærer.
- At du har interesse i indskoling og eller mellemtrin.
- Du vil gerne have eller har allerede erfaring med at arbejde med specialpædagogik og med at tilrette undervisning til det enkelte barns dagsform og formåen.
- Du forstår, at læring kan se ud på mange måder, og du finder positiv energi og faglig meningsfuldhed i at inddrage musik, natur, kreativitet, leg, håndarbejde, håndværk og fysisk bevægelse i dit samspil med børn.
- Du forstår at tilrettelægge undervisning ud fra projektbaseret læring særligt for mellemtrinnet.
Specifikt til pædagogstillingerneVi lægger vægt på, at:
- Du er uddannet pædagog.
- At du vil indgå i et team i indskolingen.
- Du forstår at skabe struktur og er idérig og har lyst til at være med til at udvikle vores fritidstilbud. Du er god til at kommunikere, måde med kollegaer og ledelsen og du forstår at værksteder kan se ud på mange måder, og du finder positiv energi og faglig meningsfuldhed i at inddrage musik, natur, kreativitet, leg, håndarbejde, håndværk og fysisk bevægelse i dit samspil med børn.
- Koordinator stillingen: at du har et godt overblik og vil påtage dig en koordinerende rolle i vores fritidstilbud og være gennemgående på flere eftermiddage.
Det praktiskeStillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer og til besættelse den 1. april 2026.
Skriv tydeligt på ansøgningen om du søger lærerstillingen, pædagog med koordinatorfunktion eller pædagogstillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Joan Lyngholm på telefon 72 49 81 26 eller Per Rubæk-Nielsen på telefon 72 49 81 24.
Har du behov for yderligere oplysninger, kan du læse nærmere om afdelingen, måden vi arbejder på og elevmålgruppen for afdelingen i tilbudsbeskrivelsen
her.
Læs mere om Horisonten generelt på
Home | Horisonten.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtalerEr du interesseret, så send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 15. februar 2026.
Samtalerne afholdes den 17. og 19. februar 2026 i tidsrummet 8.00-16.00.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Fælles børnesynVi arbejder ud fra et Fælles Børne-og Ungesyn på tværs af hele 0-18 års området. Sammen med vores Børne- og Ungepolitik er det en central del af det fundament, som vi bygger vores praksis på. Du kan læse mere her:
Fælles Børne- og Ungesyn | Gribskov.dkBørne- og UngepolitikVi glæder os meget til at høre fra dig.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.