WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Lærer til Thorsager skole og børnehus
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Lærer til Thorsager skole og børnehus
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
favourite-job-icon
Hornslet Skole søger udskolingslærer
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Bliv teknisk nøgleperson i en stærk lokal virksomhed – med ansvar og udvikling
Vinderup Jern & Stål A/S - Holstebro

Lærer til Thorsager skole og børnehus

En af vores gode og dygtige lærere har valgt at gå på pension til sommer, derfor søger vi hendes afløser Fra 1. august 2026. 

Er du lærer med linjefag i dansk, engelsk og billedkunst, så tøv ikke 
– send os din ansøgning senest fredag den 1.maj 2026.

Det er vigtigt for os, at du 

  • Med en anerkendende tilgang ser og anerkender børnene i det de gør
  • Er optaget af relationsdannelse og arbejder inkluderende 
  • Er en dygtig og tydelig klasserumsleder, som er optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer
  • Kan samarbejde tæt med sit team og med skolens ledelse
  • Vil indgå i et tæt skole-hjemsamarbejde
  • Har lyst til et tæt kollegialt samarbejde

Vi tilbyder

  • Ét hus med vuggestue, børnehave, skole og SFO
  • En lille skole med ét spor fra 0-6. klasse
  • Et rigtig godt kollegafællesskab sammen med 13 lærere og 6 SFO- og skolepædagoger og 20 vuggestue- og børnehave pædagoger
  • Et forpligtende og tæt kollegasamarbejde, hvor vi blandt andet arbejder med co-teaching to-voksen og team-sparring i et professionelt læringsfællesskab
  • Gode muligheder for sparring på egen praksis med hjælp fra skolens vejledere
  • Forældre, der støtter godt op om deres barns skolegang og byder ind til fællesskabet
  • En ledelse tæt på den pædagogiske praksis
  • En velfungerende skole i god udvikling og med mange muligheder

I Thorsager Skole og Børnehus ser vi os selv som et godt pasnings- og undervisningstilbud, hvor vi søger at skabe deltagelsesmulighed for alle lokalområdets 0-12 årige børn.  

Børnene i Thorsager Skole og Børnehus vokser op i trygge og overskuelige rammer, som en del af et bredt børnefællesskab, hvor der er mulighed for fleksible overgange og en tæt voksenkontakt, som sikrer en rød tråd i barnets liv. 
Vi vil være et godt være- og lærested med omsorg, nærvær, udfordringer og udvikling for både børn og medarbejdere. Vi tror på, at vi skal blive til nogen, for at vi kan blive til noget og at alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Vi har et godt udeområde og en stor del af dagens aktiviteter foregår her.

Thorsager skole og børnehus ligger i Thorsager by 5 km fra Rønde med en idrætshal og Thorsager Rundkirke som nærmeste naboer. Vi har 150 elever i skolen og vi bor i samme hus og arbejder tæt sammen med børnehuset, som rummer 100 børn. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Kjærsgaard på tlf. 20 33 70 49.
Ansøgningsfrist til stillingen er fredag den 1.maj 2026.

Samtaler om stillingen afholdes onsdag de 6.maj 2026.
Der er mulighed for en 90% ansættelse.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Firma Syddjurs Kommune Følg
Kontaktperson Birgitte Johanne Frausing Kjærsgaard
Kommune Syddjurs
Telefonnr. +4520337049
Ansøgningsfrist 01/05/2026
Valgt stilling