WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/01/2026
favourite-job-icon
Lærere søges til Lillevang Skole!
Allerød Kommune - Allerød
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
favourite-job-icon
Lærere søges til Lillevang Skole!
Allerød Kommune - Allerød

Lærere søges til Lillevang Skole!

Vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at skabe god skole? Så er det dig, vi søger!

Lillevang Skole søger en-to lærere pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er fastansættelser med mulighed for både fuld- eller nedsat arbejdstid.

Er du nyuddannet eller ved at være færdiguddannet, så er der her gode muligheder for at blive en del af 
et stærkt fællesskab. Vi har mentorordning for nyuddannede i de første to skoleår.  

Vi søger lærere, som:

  • har stærke relationskompetencer
  • har erfaring med eller er optagede af tematisk og praksisfaglig undervisning, leg og læring 
  • er pædagogisk og didaktisk nysgerrige og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
  • kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Fagligt og socialt 
  • kan indgå i teamsamarbejde og forpligte sig på den fælles opgave og praksis
  • vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
  • har ambitioner på børnenes og sit fags vegne og ønsker at bidrage til elevernes og skolens udvikling

Vi søger lærere til dansk-, matematik og klasselæreropgaven i vores børnemiljø på Bh. klasse - 5. årgang 
samt til en bred vifte af øvrige fag, som kan kombineres efter aftale. Hver stilling vil blive forankret i ét årgangsteam, da vi vægter få-lærer-princippet højt af hensyn til mulighederne for at tilrettelægge skoledagen med fokus på faglig fordybelse, tematiske forløb og et forebyggende trivselsarbejde.

Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger. Bh. klasse - 5. klasserne og SFO på afd. Skovvang og 
6.- 9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og Centerklasser. 
Skolen rummer ca. 700 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger. Stillingerne er forankret på afd. Skovvang, men med mulighed for at følge med op i udskolingen på afd. Lillerød.

Om os
På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fællesskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet, at vi inspireres og udvikles. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden og til at indgå positivt i de fællesskaber, den byder på. 
Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis.

 Vi er optagede at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, bl.a. gennem co-teaching og gennem udvikling af inspirerende fysiske læringsmiljøer. Vi har i sidste skoleår indviet makerspace på begge matrikler. 
I skolestarten arbejder vi målrettet med at udvikle vores praksis, så alle børn kan trives og deltage i undervisningen. Det gør vi gennem en NEST-inspireret pædagogik. Vi kalder indsatsen for ’Skolestart for alle’. 

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole. 

Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.  

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn – det kan du læse om her: Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne. 
For yderligere oplysninger kan du kontakte: 
Daglig leder på afd. Skovvang: Anna Sandell, tlf. 61 12 58 65 
Afdelingsleder for 2.-5. årgang: Pernille Zacho, tlf. 24 81 74 90
Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/ 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. 

Stillingen skal besættes pr 1. marts 2026 eller hurtigst muligt. Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest mandag den 12. januar 2026.  

I ansøgningsperioden vil der løbende blive indkaldt til samtaler.   

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Firma Allerød Kommune Følg
Kontaktperson Anna Sandell
Kommune Allerød
Telefonnr. 61 12 58 65
Ansøgningsfrist 12/01/2026
Valgt stilling