På Tollundskolen søger vi to engagerede og fagligt stærke lærere til faste stillinger på 37 timer til vores inklusionscenter for mellemtrinnet samt til skolens lokale specialklasserække, Kompasset.
Så kan det være dig, vi søger til Tollundskolen.
Tollundskolen er en distriktsskole med fem spor fordelt på to matrikler beliggende i den vestlige del af Silkeborg Kommune. Skolen har ca. 780 elever, fordelt med ca. 680 på afdeling Funder og ca. 100 på afdeling Kragelund. Herudover har vi en stor SFO- og klubdel på begge afdelinger samt et inklusionscenter og en specialklasserække.
På afdeling Funder er vi i gang med en omfattende om- og udbygning, som vi glæder os til at tage i brug i sommeren 2029, hvor skolen bliver firesporet.
Tollundskolens inklusionscenter åbnede den 1. januar 2025 og er i dag en veletableret del af skolens samlede tilbud – men vi er fortsat i udvikling. Vi søger derfor kolleger, der har lyst til at være med til at forme og videreudvikle et tilbud, som er godt på vej, men endnu ikke i mål.
IC rummer børn fra 0. til 5. årgang, som blandt andet er udfordrede inden for opmærksomhedsforstyrrelser, socioemotionelle vanskeligheder og autismespektrumforstyrrelser.
Pr. 1. august har vi 25 børn indskrevet, og vi forventer at vokse til cirka 30 børn.
Vi har desuden tilknyttet SFO og klubtilbud efter skoletid, så vi kan skabe sammenhængende og trygge rammer for børnene gennem hele dagen.
Kompasset er Tollundskolens lokale specialklasse i udskolingen. Her arbejder vi målrettet med at skabe stærke læringsmiljøer for unge, der har behov for særlige rammer, tydelig struktur og voksne med relationskompetence, faglighed og ro.
Kompasset er samtidig en del af skolens samlede udskoling, og der er et tæt samarbejde med almenområdet og de lærere, der er tilknyttet udskolingen. Vores elever i Kompasset er visiteret gennem PPL.
Vi vægter fleksible løsninger, fælles ansvar og deltagelsesmuligheder for alle elever.
Hverdagen i både IC og Kompasset er levende og til tider uforudsigelig. Derfor søger vi lærere, der kan navigere professionelt i en omskiftelig hverdag – og samtidig skabe den forudsigelighed, struktur og tryghed, som vores børn, unge og familier har brug for.
Vi arbejder tæt sammen på tværs og hjælper hinanden, når behov opstår. Derfor søger vi kolleger, der ser samarbejde som en styrke og bidrager aktivt til fællesskabet.
Vi ønsker lærere, der brænder for at sætte børn og unge i privilegerede positioner, hvor de oplever deltagelse, succes, mestring og positive fællesskaber – uanset udfordringer.
Du skal turde ændre praksis, når elevernes behov kalder på nye løsninger, og du skal have mod til at reflektere sammen med teamet over den didaktik og pædagogik, vi tilbyder.
Vi søger to lærere, der samlet kan dække følgende fag, og vi forventer derfor, at du er linjefagsuddannet eller har tilsvarende kompetencer:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Du skal brænde for arbejdet med Tollundskolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være en aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes “Mindset for inklusion” og “Fælles Fagligt Ståsted”, hvor vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i professionelle læringsfællesskaber. Hos os handler høj faglighed om langt mere end fagbøger og klasselokaler. Det handler også om at se det enkelte barn, skabe deltagelsesmuligheder og styrke livsduelighed gennem stærke aktivitetsfællesskaber.
Se link til skolens hjemmeside: www.tollundskolen.dk
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en sms til en af nedenstående – så ringer vi tilbage.
Vibeke Brokholm Rod, pædagogisk leder, tlf. 50 94 80 81
Charlotte Juhl Andersen, skoleleder, tlf. 60 51 13 48
Der er en forventning om, at du har været forbi og set skolen.
Ansøgningsfrist: mandag den 8. juni 2026. Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 11. juni 2026 efter kl. 16.00.
Af ansøgningen skal din uddannelse og dine linjefag tydeligt fremgå, samt hvilke kompetencer du ellers kan byde ind med.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag (eksamensbevis, CV, udtalelser m.m.).
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
| Firma | Silkeborg Kommune Følg |
| Kontaktperson | Vibeke Brokholm Rod |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | +45 50 94 80 81 |
| Ansøgningsfrist | 08/06/2026 |