Er du uddannet lærer, og er du en holdspiller, der sammen med dine kolleger finder de bedste løsninger for fællesskabet og den enkelte elev? Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hver dag har fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling? Og er du ambitiøs på både elevernes og skolens vegne? Så læs med her! Måske er det netop dig, vi mangler, til en af vores to ledige stillinger på Tallerupskolen! To af skolens lærere skal på barsel, og derfor søger vi to dygtige lærere til barselsvikariater på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2026.
Hvem er vi Tallerupskolen er en folkeskole med elever fra 0.–9. klasse, som er beliggende i Tommerup Stationsby – kun 12 minutters togtur fra Odense.
Vi har ca. 375 elever og 40 pædagogiske medarbejdere.
Vi tilbyder gode fysiske rammer både inde og ude, som giver mulighed for en varieret og praksisnær undervisning.
Vores medarbejdere arbejder hver dag engageret med at gøre alle elever så dygtige som muligt – både fagligt og alsidigt. Derfor arbejder vi blandt andet med:
- ugentlige læringssamtaler på alle klassetrin
- årlige fag- og trivselskonferencer
Stillingerne Stilling 1:
- Matematik 7. årg.
- Natur/Teknologi
- Biologi
- Pigeidræt
Stilling 2:
- Matematik 6. årg.
- Engelsk
- Drengeidræt
Angiv gerne i din ansøgning, hvilken stilling du søger, eller om du er interesseret i begge.
Hvem er du Vi forventer, at du:
- er uddannet lærer
- har lyst til at undervise på mellemtrinnet og i udskolingen
- er dygtig til at skabe positive relationer til både elever og forældre
- er en holdspiller, der trives med tæt samarbejde med kolleger
- er engageret og fagligt nysgerrig og bringer din faglighed aktivt i spil
- arbejder ud fra en anerkendende tilgang til eleverne
Løn- og ansættelsesforhold Stillingerne er barselsvikariater på fuld tid (37 timer) med tiltrædelse 1. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne for lokal løndannelse.
Inden ansættelse vil der blive indhentet:
- referencer
- privat straffeattest
- børneattest
Vil du vide mere Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: viceskoleleder Peter Hougaard på tlf. 30 91 52 97.
Du kan læse mere om skolen på
www.tallerupskolen.dk.
Ansøgningsfrist: mandag den 22. juni 2026
Samtaler afholdes: torsdag den 25. juni 2026 kl. 10.00–15.00
Flyt til Vestfyn Hvis du drømmer om at bo tæt på natur, fællesskab og ro – så er Vestfyn måske noget for dig?
Læs mere på
www.flyttilvestfyn.dk eller kontakt bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på 64 74 71 55.