WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Lærkeskolen søger en engageret inklusionspædagog – med hjerte for trivsel og fællesskaber
Egedal Kommune - Egedal
Antal ledige jobs
66
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Boesagerskolen søger en lærer til et stærkt professionelt læringsfællesskab
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Fristforlængelse - Praksiskonsulent med skolebaggrund til PPR Egedal
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Brænder du for god sagsbehandling og økonomisk rådgivning?
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Børnehaveklasseleder med stærke relationskompetencer og tydelig klasserumsledelse søges til Boesagerskolen
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Vi søger pædagoger/pau eller med anden relevant velfærdsuddannelse som kan skabe trygge fællesskaber, hvor alle børn mødes med nærvær og omsorg.
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariat som violinunderviser i Egedal Musik- og Kulturskole
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Ny daglig leder til Mælkebøtten i Smørum
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 22/08/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye Regnskabsassistent ?
Fuge Manden ApS - Egedal
Ansøgningsfrist: 22/08/2026
favourite-job-icon
Spjældmurer med erfaring søges
Fuge Manden ApS - Egedal
Ansøgningsfrist: 22/08/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye Kundeservicemedarbejder ?
Fuge Manden ApS - Egedal
Ansøgningsfrist: 22/08/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye Ufaglærte medarbejder ?
Fuge Manden ApS - Egedal

Lærkeskolen søger en engageret inklusionspædagog – med hjerte for trivsel og fællesskaber

Vil du være med til at skabe rammer, hvor alle børn har mulighed for at trives og deltage i udviklende fællesskaber? Har du stærke pædagogiske kompetencer, og brænder du for både det forebyggende arbejde i klassefællesskaberne og arbejdet i skolens pædagogiske bagdør, Pusterummet? Så er du måske vores nye kollega!

På Lærkeskolen arbejder vi ud fra værdien "et godt sted at være, er et godt sted at lære". Vi søger en uddannet inklusionspædagog, der sammen med vores lærere, pædagoger og inklusionsteam vil sikre læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle vores elever. 

Om jobbet og dine arbejdsopgaver

I stillingen vil du have en todelt og fleksibel rolle, hvor du både arbejder direkte ude i almenmiljøet med primær tilknytning til skolens Børnemiljø (0.-4.klasse) og varetager opgaver i skolens Pusterum, som primært benyttes af skolens Ungemiljø (5.-9. klasse). Du bliver en del af et fast og erfarent mindre team med daglig sparring og ugentlige teammøder.

Dine primære opgaver bliver:

  • Arbejde i almenmiljøet og klassefællesskaberne:
    • Co-teaching og mellemformer (Type 2): Du skal i tæt samarbejde med lærerne og pædagogerne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, hvor specialpædagogisk viden rykkes direkte ind i klasserummet. 
    • Struktur og konkrete pædagogiske greb: Du hjælper med at understøtte brugen af visuel støtte (fx piktogrammer, Time-timers), differentierede fysiske rammer samt sensoriske og visuelle samtaleværktøjer (som grøn/gul/rød-modeller og følelseskort) og varetager forebyggende gruppeforløb (fx Diamant-forløb).
    • Strukturerede pauser: Du varetager tilbud som "Pausen fra pausen" i 12-frikvarteret for elever, der har brug for et forudsigeligt miljø med færre sanseindtryk, samt Elevmægling og Legepatrulje. 
  • Arbejde i Pusterummet:
    • Du vil være med til at drive og være en fast voksen i Pusterummet – skolens pædagogiske bagdør. 
    • Pusterummet fungerer som en midlertidig mellemstation og et trygt helle, hvor elever, der i perioder oplever almenmiljøet overvældende, kan få ekstra omsorg, genvinde roen, finde faglig fordybelse og regulere deres energi – altid med det klare mål hurtigst muligt at vende tilbage til klassefællesskabet. 
  • Systematisk analyse og samarbejde:
    • Du indgår i arbejdet med den pædagogiske analysemodel PAME, hvor fokus flyttes fra barnets diagnose/udfordring til læringsmiljøets indretning, rammer og relationer. 
    • Du udarbejder og følger op på dynamiske handleplaner i tæt tværfagligt samarbejde med lærere, pædagoger, inklusionskolleger og ledelse. 

Hvem er du?

  • Uddannet pædagog med en stærk faglighed og gerne erfaring med inklusion, mellemformer, co-teaching eller specialpædagogik. Du har kendskab til eller interesse for børns behov ved forskellige pædagogiske udfordringer – fx inden for autisme, ADHD, angst, adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser eller generel skolevægring og mistrivsel.
  • Anerkendende og ressourceorienteret: Du arbejder ud fra overbevisningen om, at "børn gør det bedste, de overhovedet kan". Du tager det fulde voksenansvar for relationen og ser pædagogiske udfordringer som et kald på at justere rammer og rammesætning. 
  • Stærk teamplayer og relationsskaber: Du trives i co-teaching, værdsætter sparring med kolleger og formår at skabe et trygt og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde med forældrene. 
  • Struktureret og fleksibel: Du kan bevare overblikket i både det strukturerede klasse- og pauserum samt i mere dynamiske situationer i Pusterummet. Du har et udpræget fleksibelt mindset og trives i en dynamisk hverdag, hvor opgaver hurtigt kan ændre sig. Du har lyst til en uforudsigelig praksis, hvor du med kort varsel – og nogle gange i løbet af arbejdsdagen – kan omstille dig til nye prioriteringer og behov.

Hvem er vi?

Lærkeskolen har godt 750 elever fordelt på 3-4 spor og omkring 60 lærere og inklusionsmedarbejdere samt SFO- og klubpædagoger. Vi ligger i Egedal Kommune blot 5 minutters gåafstand fra bus og S-tog (Stenløse Station). 

Vi har et uformelt, imødekommende og fagligt ambitiøst arbejdsmiljø, hvor vi ved, at trivsel og læring går hånd i hånd. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for løbende sparring med skolens øvrige inklusionspædagoger og ressourcecenter. 

Om Egedal Kommune – "Den fleksible arbejdsplads"

Som ansat i Egedal Kommune bliver du en del af en arbejdsplads, der ønsker at skabe sammenhæng mellem et godt arbejdsliv og et godt privatliv under rammen "Den fleksible arbejdsplads". Vi arbejder ud fra princippet "Fælles om opgaven" med fokus på helhedstænkning, tværgående samarbejde, dialog og tillid. 

Ansættelsesvilkår og praktisk information

  • Stillingstype: Fastansættelse med mulighed for at aftale et lavere timetal på deltid.
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt / efter aftale.
  • Arbejdssted: Lærkeskolen (Stenløse Skole), Præstegårdsvej 30, 3660 Stenløse. 
  • Løn og ansættelse: Sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse. Egedal Kommune har røgfri arbejdstid. 

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jette Troldborg på tlf. 72598622 eller skoleleder Tanja Ibsen på tlf. 72 59 86 81. 

Du kan læse mere om vores skole og vores hverdag på vores hjemmeside: https://stenloese-skole.aula.dk/.

Ansøgningsfrist: 23. august 2026. 

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kandidater til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. 

Firma Egedal Kommune Følg
Kontaktperson Jette Troldborg
Kommune Egedal
Telefonnr. +45 72 59 8622
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling