Er du typen, der elsker at gøre komplekse data endnu mere brugbare? Har du styr på GPS-udstyr og maskinstyringssoftware, og vil du være med til at løfte projekter i vores helt nye forsyningsafdeling til næste niveau?
Dine arbejdsopgaver
Som specialist i GPS og maskinstyring får du en central rolle i projekterne. Fra opmåling i marken til at konvertere data til 2D- og 3D-modeller. Mere specifikt får du opgaver som:
At udføre volumenberegninger
At arbejde med software fra Autodesk / Leica eller lignede.
At kvalitetssikre egne projekter
At sikre, at data fra rådgivere, maskinførere og entreprenører er konsistente og klare
Vedligeholde software og GPS-udstyr
Klargøring af data til maskiner
Du vil ligeledes også få ansvar for egne projekter i forsyningsafdelingen
Du får stor påvirkning på, hvordan vi arbejder med maskinstyring fremadrettet. Vi vil gerne udvikle på teknologien og processerne
Og hvem er Kaj Bech så?
Kaj Bech A/S er en entreprenørvirksomhed med base i Holstebro. Vi beskæftiger omkring 170 timelønnede og 35 funktionærer, og vores projekter udføres i hele Danmark.
Vi er kendt for vores flade struktur, høje medarbejderinddragelse og stærke sammenhold – noget, der afspejles i vores imponerende gennemsnitlige medarbejderanciennitet på 9 år. Derudover kan vi tilbyde en attraktiv sundhedsforsikring og fleksibilitet i arbejdet.
Du vil få din daglige base i Holstebro, men der kan lejlighedsvis forekomme rejsedage i forbindelse med projekter og samarbejde på tværs af virksomheden.
Du kommer til at blive en del af vores helt nye forsyningsafdeling, og du vil referere til afdelingschef for forsyning, Lars Andersen.
Vi forestiller os, at du:
Har en baggrund som kort- og landmålingstekniker eller lignende. Eller, at du har en håndværksmæssig baggrund med selverhvervet erfaring på området
Har erfaring med GPS-systemer og maskinstyring (hardware og software)
Arbejder struktureret og selvstændigt
Er god til at kommunikere med både maskinførere og projektledere
Ikke er bange for at udfordre status quo og har idéer til nye teknologiske løsninger
Er dette noget for dig?
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte HR-koordinator, Malene Poulsen på e-mail mp@kajbech.dk og telefon +45 61 87 99 00
Ansøgningsfrist hurtigst muligt.
| Firma | KAJ BECH A/S Følg |
| Arbejdsadresse | Mads Bjerres Vej |
| Postnr.: | 7500 |
| Kommune | Holstebro |
| Ansøgningsfrist | 29/05/2026 |