WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Ledelseskonsulent til uddannelsesdirektør hos NEXT Industri, Medie og Skønhed
NEXT Uddannelse København - København
Antal ledige jobs
1.542
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Salgsassistent med ledelse - Faste Aften
7-Eleven Butik 21 - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Analysekemiker/biokemiker el.lign. med praktisk erfaring indenfor LC-MS/MS, kvalitetssikring og analysevalidering til Laboratorium for Medfødte Stofskiftesygdomme, Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Fysio- eller ergoterapeut til Træningsteamet i Din Sociale Indgang (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Teknisk koordinator søges til udviklingsplatform hos Koncern It i Udlændingestyrelsen
US - Næstved - København
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Center for Visitation og Diagnostik søger overlæge
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
It-projektleder med international sigte til Koncern IT
US - Næstved - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Psykologer til behandlingsklinik for unge med angst og depression i Region Østdanmark
Region Sjælland - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Driftskoordinator til ARC Parkstien – Indsamling København
ARC - København
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Specialarbejder til Teknisk Ejendomsdrift hos Københavns Ejendomme
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Bliv pædagogisk leder i Abel og Viktoria og vær med til at udvikle stærke læringsmiljøer og et fagligt fællesskab på Vesterbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Tre sygeplejersker til Gynækologisk afdeling på Rigshospitalet med start 1. oktober 2026 eller efter aftale
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Ledelseskonsulent til uddannelsesdirektør hos NEXT Industri, Medie og Skønhed

Nyuddannede med relevant uddannelsesbaggrund og interesse for offentlig forvaltning og erhvervsuddannelser opfordres til at søge.
 
Vil du spille en central rolle i ledelsesunderstøttelsen af en af Danmarks største erhvervsskoler? Trives du i krydsfeltet mellem forvaltning, koordinering og strategisk ledelsesstøtte – og motiveres du af at skabe overblik og fremdrift i en travl hverdag? Så er du måske den ledelseskonsulent, vi søger til et barselsvikariat hos NEXT Industri, Medie og Skønhed.
 
Hvem er vi?
NEXT – Uddannelse København har en klar vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi arbejder målrettet på at skabe uddannelser og læringsmiljøer, der gør en reel forskel for elever, medarbejdere og samfund.

 
Uddannelsessektoren er i hastig forandring, og NEXT er ingen undtagelse. Det stiller høje krav til ledelsesunderstøttelse, forvaltningsmæssig kvalitet og evnen til at navigere sikkert i komplekse organisatoriske sammenhænge.
 

Om stillingen og din rolle
Som ledelseskonsulent bliver du en central del af ledelsesunderstøttelsen i NEXT Industri, Medie og Skønhed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med uddannelsesdirektøren og områdets ledergruppe og får en bred rolle med stor indsigt i ledelse, forvaltning og uddannelsesdrift.


Du bliver en vigtig sparringspartner i hverdagen og bidrager til at skabe overblik, fremdrift og kvalitet i både strategiske og driftsnære opgaver. Samtidig får du mulighed for at opbygge erfaring med offentlig forvaltning, ledelsesbetjening og uddannelsesområdet i praksis.


Rollen kombinerer strategisk ledelsesunderstøttelse, forvaltningsopgaver og koordinerende funktioner. Du har ikke formelt personaleansvar, men vil have ansvar for den daglige koordinering og opgavefordeling i relation til vores studentermedhjælpere.


Stillingen er et barselsvikariat frem til 30. juni 2027, med fokus på kontinuitet, driftssikkerhed og overblik i en eksisterende portefølje af sager og opgaver. Den kræver en høj grad af selvstændighed, struktur og dømmekraft – samt evnen til hurtigt at sætte sig ind i igangværende arbejdsgange.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • understøtte uddannelsesdirektøren med forberedelse af beslutningsoplæg, notater og analyser
  • planlægge, koordinere og følge op på møder, beslutninger og strategiske initiativer
  • varetage klagesagsbehandling og anden forvaltningsmæssig sagsbehandling med fokus på korrekt proces, dokumentation og kvalitet
  • sikre overblik over deadlines, årshjul og opfølgning på tværgående sager
  • bidrage til ledelseskommunikation og kvalitetssikring af skriftligt materiale
  • koordinere og instruere studentermedhjælpere i det daglige arbejde
  • løse ad hoc-opgaver tæt på ledelsen i en hverdag, hvor prioriteringer kan skifte hurtigt
Hvem er du?
Du er måske nyuddannet eller tidligt i din karriere og har lyst til at få et unikt indblik i ledelse, forvaltning og uddannelsesdrift på en af Danmarks største erhvervsskoler.
 
Du arbejder struktureret, er nysgerrig af natur og trives med at sætte dig ind i nye problemstillinger. Du kan skabe overblik, følge op på opgaver og har mod på at tage ansvar – også når du ikke kender alle svarene på forhånd.
 
Du har interesse for offentlig forvaltning og for de regler og rammer, der gælder i en politisk styret organisation. Samtidig har du lyst til at lære erhvervsuddannelsesområdet bedre at kende eller har allerede opnået kendskab til området gennem studie, praktik, studiejob eller tidligere ansættelse.
 
Vi forestiller os, at du:
  • har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.adm., cand.soc., cand.scient.pol., eller lignende
  • har grundlæggende kendskab til forvaltningsloven og offentlig administration
  • har interesse for ledelsesbetjening, organisatoriske processer og sagsbehandling
  • har kendskab til erhvervsuddannelsesområdet eller lyst til hurtigt at sætte dig ind i det
  • er stærk skriftligt og kan formulere dig klart og præcist
  • arbejder sikkert i Office-pakken og er fortrolig med digitale arbejdsredskaber herunder brug af generativ AI i opgaveløsningen
Det er ikke afgørende, at du har mange års erfaring. Det vigtigste er, at du er lærenem, selvstændig og motiveret for at udvikle dig i rollen.

Som person er du samarbejdsorienteret, ansvarsbevidst og diskret. Du kan håndtere fortrolige oplysninger professionelt og trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig hurtigt.


Ansøgning og kontakt

Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os, hvis stillingen er noget for dig.

Vi håber, at du kan starte den 1. september 2026 eller hurtigst muligt.


Vi afholder samtaler tirsdag d. 11. august. Inviteres du til samtale, skal du forinden sætte tid

af til udfyldelse af test.

Du er velkommen til at kontakte Sara Berg Lückow på tlf. 60211921 (uge 31) eller

uddannelsesdirektør Martin Samsing på tlf. 20955210 (uge 32) eller mail masa@nextkbh.dk,
hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid frem til 30. juni 2027. Din primære placering vil være på NEXTs adresse
i Emdrup, men du skal påregne skiftende arbejdssteder.

Løn, pension og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet

og Akademikere i Staten, med pensionsordning på 18,07 pct.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.


Om NEXT

NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i
fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt,
skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle
fremtidens samfund. I det kommende skoleår har vi AI som vores indsatsområde. Vores
institution rummer over 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser,
17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere

eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og
arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.

Firma NEXT Uddannelse København Følg
Kontaktperson Martin Samsing
Kommune København
Telefonnr. 60211921
Ansøgningsfrist 06/08/2026
Valgt stilling