Afdeling for Børn og Unge på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, søger en ledende over-læge til neonatalafsnittet pr. 01.09.2026 eller snarest derefter.
Er du ekspertuddannet neonatolog og har du lyst til at lede og udvikle neonatologien på SUH i samarbejde med et engageret team af dygtige neonatal-sygeplejersker og 2- 3 speciallæger?
Vi kan tilbyde dig spændende faglige opgaver, udvikling inden for ledelse, et bæredygtigt arbejdsliv og at blive en del af en lægegruppe med engagerende og faglige stærke kolleger.
Du vil blive en del af afdelingens lederteam med indflydelse på udvikling og ledelse af hele afdlingen.
Afdelingen for Børn og Unge i Roskilde har regionens største neonatalafsnit med 12 senge og et erfarent team af dygtige neonatalsygeplejersker, som alle er uddannet i FINE, samt 2-3 speciallæger. Vi har fokus på opretholdelse af højt fagligt niveau samt på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Vi arbejder tværfagligt og projektorienteret, bl.a. sammen med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, om at optimere samarbejdet om fødsler og overgange mellem afdelingerne.
Som ledende overlæge vil du få klinisk arbejde i neonatalafsnittet og ambulatoriet samt ledelsesopgaver indenfor følgende områder:
I april 2024 fusionerede afdelingen med Børne- og Ungeafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, der nu er en del af Sjællands Universitetshospital. Hospitalet har ca. 3300 fødsler årligt og varetager i Roskilde prænatal diagnostik, gravide med komplicerede forløb og præterme fødsler fra uge 28. Vi er i fuld færd med at definere og udvikle et tættere samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingens to matrikler, for bl.a. at understøtte den neonatologiske pleje og behandling af syge nyfødte, som kan forblive indlagt på hovedfunktionsniveau i Nykøbing. Vi håber på dig som en positiv medspiller i denne proces.
Du vil have arbejdssted i Roskilde, men skal være indstillet på, at der indimellem vil være dage med mødeaktivitet eller undervisning i Nykøbing Falster.
Vi har et godt samarbejde med de øvrige neonatalafsnit i regionen og arbejder aktuelt for at etablere et formaliseret neonatalt vagtberedskab i regionen med sigte på at yde behandling af høj faglig kvalitet i hele regionen. Vi håber du har lyst til at indgå i og udvikle dette samarbejde. For at styrke patientsikkerheden ved akutte neonatologiske problemstillinger oprettede Region Sjælland i 2026 et neonatologisk vagtberedskab, som dækker hele regionen. Som neonatolog forventes du at indgå i dette vagtberedskab med et frivilligt antal vagter.
Børne- og Ungeafdelingen flytter i 2026/2027 til det nye supersygehus i Køge, hvor neonatalafsnittet får 20 sengepladser. Som ledende overlæge får du en vigtig rolle i udviklingen af arbejdsgange og samarbejde med andre specialer hen mod indflytningen.
Såfremt du selv har ønske om funktion inden for den brede pædiatri, vil der være mulighed for at indgå i almindelig bagvagtsfunktion eller andre kliniske funktioner i afdelingen, men dette er ikke et krav.
Dine kvalifikationer
Om afdeling for Børn og Unge
Vi har fokus på:
Afdelingen omfatter et almenpædiatrisk sengeafsnit, børne- og ungemodtagelse med døgnfunk-tion, neonatalafsnit samt et subspecialeopdelt ambulatorium med 19.000 årlige kontakter. Vi er normeret til 16 speciallæger og 12 uddannelsessøgende læger.
Vi har regionsfunktioner i neonatologi, benign hæmatologi, gastroenterologi, hepatologi, neuro-pædiatri og infektionssygdomme. I afdelingen er der specialambulatorier svarende til ovenstående regionsfunktioner samt pulmonologi/allergologi, kardiologi, endokrinologi/diabetes og nefro-/urologi.
Afdelingen rummer også det regionale Palliative Team for børn og unge.
Vi vægter et godt uddannelsesmiljø for yngre læger højt og har superviserede specialiserede reservelægeambulatorier. Afdelingen varetager også klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende på 12. semester med 4 tilknyttede lektorater. Vi er ved at opbygge en klinisk forskningsenhed og har en sygeplejefaglig forskningslektor, som har flere projekter i neonatalafsnittet. Vi har en canadisk neonatolog og forskningslektor tilknyttet afdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstilrettelæggelse: Fuld tid. Forventet neonatale vagter i et regionalt neonatalberedskab. Efter ønske bagvagter i Afdeling for Børn og Unge med tilstedeværelse.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ansættelse som overlæge: Ansøger skal have 5 års anciennitet som afdelingslæge efter opnået speciallægeanerkendelse. Direktionen i Region Sjælland kan i særlige tilfælde give dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring.
Ansøgning
I ansøgning eller CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel).
Ansøgningsfrist: 19. august 2026.
Samtaler forventes afholdt 24. august 2026.
Ring gerne til cheflæge Malene Boas for at høre mere om stillingen og vores afdeling. Vi inviterer gerne til en uformel rundvisning i afdelingen.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Malene Boas |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 45 4732 4201 |
| mboa@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 19/08/2026 |