En stilling som ledende overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Kvindesygdomme & Fødsler på Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i gyn/obst med særlige kompetencer og visioner inden for kompliceret graviditet og/eller føtal medicin. Vi arbejder lige nu målrettet på at integrere de afsnit, der varetager kontrollen af graviditeter med komplikationer hos mor eller barn, og du forventes at bidrage hertil.
Om stillingen
Som ledende overlæge for kompliceret obstetrik og føtal medicin har du, sammen med vicechefjordemødre, ansvaret for drift og planlægning i Ultralydsklinikken for Gravide og Klinik for Gravide. Det involverer møder/planlægning med faglige teams samt et godt overblik over udvikling på tværs af subspecialer.
Den ledende overlæge har mandat til at handle på visioner skabt i fællesskab med ledergruppen, har ansvaret for et godt samarbejde i og på tværs af teams – med fokus på gode og sammenhængende patientforløb.
Det er en forudsætning, at du er kvalificeret til en overlægestilling på Kvindesygdomme & Fødsler, Aarhus Universitetshospital, da du også skal varetage kliniske funktioner. Der lægges vægt på, at du skal besidde en velfunderet og relevant klinisk baggrund – inklusive forskningserfaring.
Du skal i samarbejde med afdelingens øvrige læger deltage i afdelingens kliniske funktion, udvikling og forskning.
Det må forventes at arbejdstiden deles 70/30 mellem kliniske funktioner og ledelsesmæssige opgaver. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.
Hvad du kan forvente
Vi kan tilbyde et stimulerende arbejdsmiljø med ca. 400 dedikerede medarbejdere, som alle hver dag stiler mod at levere høj faglighed til afdelingens patienter. Vi varetager alle funktioner inden for specialet fraset den laboratoriemæssige del af fertilitet. Ledergruppen er tværfaglig bestående af ledende overlæger for gynækologi, akut obstetrik og uddannelse, oversygeplejersker for Kvindesygdomme og barselafsnit, vicechefjordemødre samt afdelingsledelsen bestående af chefsygeplejerske, chefjordemoder og cheflæge.
Du bedømmes ud fra følgende kriterier
Ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for lægelige chefer.
Henvendelse
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Jannie Dalby Salvig på mail jansal@rm.dk eller tlf. 2461 3389.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | JAnnie Dalby Salvig |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 2461 3389 |
| Ansøgningsfrist | 08/05/2026 |