WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Leder af PPR i Varde Kommune
Varde Kommune - Varde
Antal ledige jobs
86
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Tømrer til Nørre Nebel
PowerMatch ApS - Varde
Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Pedelmedhjælper
VESTJYSK RUSTFRI MONTAGE ApS - Varde
Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til grøn drift og vedligehold søges
Varde Bolig Administration - Varde
Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Vicevært søges til Varde Bolig Administration
Varde Bolig Administration - Varde
Ansøgningsfrist: 03/07/2026
favourite-job-icon
Tømrer i Tarm – Frihed under ansvar og opgaver på byggepladsen
PowerMatch ApS - Varde
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Lagermedarbejder søges til plastproduktion i Varde kommune
Actief Hartmanns A/S - Varde
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Produktionsmedarbejdere søges til fødevareproduktion i Outrup
Actief Hartmanns A/S - Varde
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog til 1:1-projekt i et specialiseret anbringelsestilbud – Alpha Nørre Nebel/Varde
Opholdssteder.dk ApS - Varde
Ansøgningsfrist: 31/12/2026
favourite-job-icon
Bliv Plastmager elev hos Primo Danmark i Tistrup
PRIMO DANMARK A/S - Varde
  •  
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsmedarbejder søges til Vardemuseerne
Vardemuseerne - Varde

Leder af PPR i Varde Kommune

Vil du være med til at skabe de optimale rammer for at flere børn og familier hjælpes rigtigt og tidligere og til at sikre flere tværfaglige løsninger? Så er det dig vi mangler i Varde Kommunes PPR.

Vi søger en erfaren leder, der med sikker hånd kan bygge oven på de eksisterende styrker og være med til i endnu højere grad at højne det tværfaglige samarbejde, både internt i Børn og Familie, men i særdeleshed også med skoler og dagtilbud. Som leder af PPR får du en central rolle i at styrke det tværfaglige samarbejde. Du kommer til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med chefgruppen på børneområdet – herunder skolechefen, dagtilbudschefen og chefen for Børn og Familie. Rollen indebærer dermed både et strategisk medansvar og en aktiv deltagelse i den fælles ledelsesopgave omkring børn og unges trivsel og udvikling.

I Varde Kommune er vi i fuld gang med at implementere Folkeskolens Kvalitetsprogram, ligesom vi de seneste år har udviklet og implementeret Lettilgængeligt Behandlingstilbud. Derudover er der netop udarbejdet en samarbejdsmodel mellem PPR, skoler og dagtilbud, som vi skal have ud at leve i praksis (se samarbejdsmodellen nederst). Dine primære opgaver bliver at fortsætte udviklingen og driften af Lettilgængeligt Behandlingstilbud og de daglige PPR-opgaver samt sikre et godt arbejdsmiljø.

Som leder får du ansvaret for ca. 30 dygtige medarbejdere. Teamet spænder bredt – fra psykologer og pædagogiske konsulenter til fysioterapeuter og tale-hørekonsulenter. Derudover er området understøttet af fagkoordinatorer.

I PPR arbejder vi ud fra Varde Kommunes børnesyn, der tager afsæt i, at alle børn, unge og deres familier gør det så godt, som de kan. Derfor er det vigtigt for os, at du deler vores ambition om at tilbyde den rette indsats – så tidligt som muligt og med respekt og professionalisme.

PPR-afdelingen er en del af Børn og Familie, hvor vi med hver vores faglige vinkel brænder for, at sikre de bedst mulige vilkår for alle børn, unge og familier. Vi står stærkt på Varde Kommunes børne- og ungepolitik, hvor tematikkerne Læring, Trivsel og Chancelighed er i fokus.

Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i børne- og ungepolitikken, så den kan være den røde tråd i arbejdet med at skabe forbedrede rammer for en koordineret indsats på tværs af de mange fagområder. 

Hvem er du? 

Din faglige profil kan være sammensat på mange forskellige måder, men vi forventer, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse og erfaring med at omsætte faglige perspektiver til daglig drift i en flerfaglig organisation
  • Er god til at skabe struktur og ro, og kan lede en selvstændig medarbejdergruppe med nærvær og tydelighed
  • Kommer med en positiv energi, som smitter. Du formår at engagere og motivere dine medarbejdere, så de går til deres opgaver med gejst, nysgerrighed og lyst til at lykkes – sammen
  • Brænder for børne- og ungeområdet
  • Har en lederuddannelse – eller lyst til at tage en
  • Kan navigere i komplekse problemstillinger og bevare overblikket, også når der sker forandringer.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til lovgivning og tværfaglige problemstillinger på området.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?

PPR er en afdeling under Børn og Familie i Varde Kommune. Børn og Familie rummer også Myndighed og Familiecentret, Varde STU-center, Tandplejen, Sundhedsplejen og Administrationen. 

Du bliver leder for en afdeling med kompetente og engagerede medarbejdere. Derudover bliver du en del af en ledergruppe med et stærkt fællesskab, hvor der er plads til idéudvikling, refleksion og det mod, der skal til for at skabe reel forandring. Vi arbejder aktivt med psykologisk tryghed – og vi ønsker en lederkollega, der både kan bidrage til kulturen og selv trives i et miljø, hvor man får lov til at prøve nyt, dele erfaringer og udvikle sig fagligt såvel som personligt.

Du vil i det daglige referere til Marianne Kjærgaard, der er chef for Børn og Familie.

Alt det praktiske

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026. 

Der afholdes samtaler den 24. august 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Kjærgaard i uge 27 eller 32 på telefon 51 16 78 44 eller makj@varde.dk. [LM1] 

Vi ønsker, at vores nye leder kan starte den 1. oktober 2026, og vi sørger selvfølgelig for at tilrettelægge et introforløb, så du får de bedste vilkår for en god start i jobbet. Din arbejdsplads bliver Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde.

Stillingen er fuld tid, og løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Overvejer du at flytte med jobbet

I Varde Kommune skaber vores mange lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masse af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores skumme natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

Samarbejdsmodel mellem PPR, skoler og dagtilbud

I Varde Kommune bygger samarbejdsmodellen mellem PPR, skoler og dagtilbud på et tæt og dialogbaseret samarbejde, hvor der indgås tre samarbejdsaftaler om året med hver skole og dagtilbudsledelse. Samarbejdsaftalen fungerer som en dynamisk kontrakt, der løbende tilpasses lokale behov og prioriteringer. Den udarbejdes i fællesskab mellem ledelsen og PPR og sikrer relationel koordinering, fælles prioritering og fleksibilitet i opgaveløsningen. Aftalen giver samtidig et tydeligt overblik over periodens vigtigste opgaver og understøtter et åbent samarbejde, hvor feedback og justeringer er en naturlig del af processen.

Samarbejdsaftalen danner fundamentet for arbejdet på fire indsatsniveauer:

  1. Niveau 1 – Udvikling på gruppe- og organisationsniveau: Her fokuserer PPR på at styrke viden og kapacitet i børnemiljøet gennem oplæg, workshops og pædagogiske udviklingsforløb, samt anonym sparring og aktionslæring for fagpersonalet. Niveau 1 indsatser aftales til de tre årlige møder hvor der udarbejdes samarbejdsaftaler. 
  2. Niveau 2 – TVÆRS-møder og tidlig forebyggelse: Skoler og dagtilbud arbejder med fokuspunkter, hvor PPR deltager i TVÆRS og bidrager med nye faglige perspektiver. Dialogen struktureres via SMTTE-modellen for systematisk refleksion og handling. Skole- eller dagtilbudsleder inviterer og sender dagsorden til relevante kontaktmedarbejdere i PPR. Tidspunkter for TVÆRS er koordineret på forhånd således at medarbejderne kan planlægge møderne i kalenderen. PPR-medarbejdere opretter sag i Nexus og journaliserer referat i sag. 
  3. Niveau 3 – TVÆRS-Indsats i PPR: Når der ved TVÆRS aftales en indsats i PPR, hvor PPR rykker tæt på praksis, fungerer referatet og andet materiale fra TVÆRS (hjernen og hjertet) som en anmodning og danner grundlag for opstart af niveau 3 indsats. Indsatserne tager udgangspunkt i barnets miljø og samarbejdet omkring barnet. Der arbejdes med praksisnære og tværfaglige tiltag, som styrker miljøet og involverer både voksne og systemet omkring barnet. Der er fuld journalpligt.
  4. Niveau 4 – Pædagogisk psykologisk vurdering og henvisning: Ved manglende effekt af tidligere indsatser udarbejdes PPV for børn med behov for segregeret specialundervisning. Vurderingen tager afsæt i de praksisnære indsatser og samarbejdet med forældre og personale. Henvisning til psykiatrien tager ligeledes udgangspunkt i tidligere indsatser og kommer i betragtning når disse ikke har skabt trivsel. Skolen eller dagtilbuddet udarbejder indstilling til PPV.

Samlet set sikrer samarbejdsmodellen et fleksibelt og koordineret samarbejde, hvor indsatserne intensiveres trin for trin og tilpasses aktuelle udfordringer. Modellen understøtter fælles læring, tidlig indsats og bæredygtige løsninger til gavn for børn, unge og de professionelle omkring dem.

 [LM1]Skal vi skrive ind hvornår du holder ferie og ikke kan træffes?

Firma Varde Kommune Følg
Kontaktperson Marainne Kjærgaard
Kommune Varde
Telefonnr. 51167844
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling