På Bording Skole søger vi en engageret og relationsstærk leder, der vil stå i spidsen for vores arbejde med elevsager, trivsel og specialpædagogiske indsatser i indskolingen. Du får en nøglerolle i et område, hvor vi arbejder ambitiøst og helhedsorienteret med børns udvikling – både i almenklasserne, mellemformerne og i vores specialklasserække for elever med autismespektrumforstyrrelser.
Vi leder efter dig, der brænder for at skabe stærke fællesskaber, sikre rettidige indsatser og understøtte børn, der har brug for noget særligt for at lykkes i skolen. Du bliver en vigtig drivkraft i at udvikle vores specialpædagogiske praksis og sikre, at alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i skolens fællesskab.
Vi arbejder funktionsopdelt i ledelsesteamet, og du vil derfor ikke være nærmeste leder for en medarbejdergruppe. Til gengæld får du et tydeligt fagligt ansvarsområde, hvor du – i tæt samarbejde med medarbejdere, PPR og ledelsesteamet – driver indsatserne fremad og skaber retning og sammenhæng.
Dine primære opgaver
- Ansvar for elevsager blandt de yngste elever på tværs af almen, mellemformer og specialklasser
- Ledelse og koordinering af AKT-indsatser og trivselsarbejde
- Opfølgning på fravær og udvikling af indsatser, der styrker elevernes deltagelse
- Koordinering af indsatser for elever med reduceret skema
- Samarbejde med lærere, pædagoger, PPR, forældre og ledelsesteamet
- Bidrage til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber
- Indgå i et funktionsopdelt ledelsesteam, hvor ansvaret fordeles efter kompetencer og opgaver
Vi søger dig, der
- Har ledererfaring eller tydelig ledelsesfaglighed fra tidligere funktioner
- Har stærke kompetencer inden for elevsager, inklusion, specialpædagogik og relationsarbejde
- Kan skabe overblik, retning og ro i komplekse elevforløb
- Kommunikerer tydeligt, empatisk og modigt – også når situationer er svære
- Arbejder systematisk, følger op og sikrer fremdrift i indsatser
- Trives i et tæt og tillidsfuldt samarbejde i et funktionsopdelt ledelsesteam
- Har en pædagogisk grunduddannelse
- Har eller ønsker at påbegynde en lederuddannelse
Du bliver en del af
Bording Skole er en to-sporet landsbyskole med 440 elever fra 0.–9. klasse, SFO, mellemformer og en kommunal specialklasserække for elever med autismespektrumforstyrrelser. Vi er 75 engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe en skole, hvor alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet.
Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder, pædagogisk leder og dig. Samarbejdet er præget af åbenhed, faglighed, humor og en stærk tro på, at vi lykkes bedst sammen. I Ikast-Brande Kommune bliver du en del af et velfungerende ledelsesfællesskab med fælles visioner og tæt samarbejde på tværs af 0–18-årsområdet.
Se mere på https://bordingskole.aula.dk/
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet og skolen, er du velkommen til at
kontakte nedenstående.
Skoleleder Pia Weile tlf.: 99 60 49 01/ 40 11 28 98
Skolechef Thomas Garsdal tlf.: 20 90 59 04
Besøg på skolen kan aftales med skoleleder Pia Weile.
Ansøgningen vedlagt relevante bilag skal være os i hænde senest fredag d. 20/3 2026.
Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag d. 9/4 og 2. samtalerunde mandag d. 15/4.
I forbindelse med 2.samtalerunde vil der blive indhentet referencer og anvendt personprofilanalyse.
Ved ansættelse vil Ikast-Brande Kommune indhente børneattest efter ansøgers samtykke.