WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Leder til Arresøparken Plejecenter
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Leder til Arresøparken Plejecenter
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Leder til Arresøparken Plejecenter

Vil du være med til med høj faglighed at skabe det gode liv for vores beboere og lede et stort plejecenter i god udvikling? Kan du se dig selv i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige ledere på ældre- og sundhedsområdet? Så læs videre og søg stillingen.

Om at være plejecenterleder i Halsnæs Kommune

Vi er en lille kommune, hvor vi kender hinanden og er tæt på det politiske niveau. Det betyder, at vi har kort vej fra ide til handling og vi har stor gensidig respekt og tillid. 

Vi tror på at livet skal leves hele livet. Derfor gør vi meget ud af at have mange og alsidige aktiviteter for vores beboere. Vi har et aktivitetsudvalg på tværs af plejecentrene som står for alt fra fisketure, dame- og herrefrokoster, Petanque-turneringer og Plejehjems-OL både sommer og vinter. 

Lederne af plejecentrene har et tæt samarbejde om at udvikle professionelle rammer. Det er noget der vælges til, og som vi lægger vægt på. Samtidig har vi også stort handlerum til at tilpasse og gøre det, der passer bedst på det enkelte plejecenter. Forskelligheder ser vi som en styrke, hvor alle bidrager med forskellige kompetencer. Det betyder, at du på den ene side skal kunne en masse selv, men også se værdien i at blive inspireret, og ikke altid skulle finde alle løsninger selv. Som eksempel kan nævnes, at vi arbejder med personcentreret omsorg på alle plejecentre. Det gælder for både for vores beboere og for vores medarbejdere. 

Lidt om Arresøparken Plejecenter

Arresøparken Plejecenter er beliggende i Frederiksværk, ned til sø og mark i naturskønne Halsnæs Kommune. I de kommende år styrker vi indsatsen for at skabe gode rammer for plejecentrene.

Arresøparken siger om sig selv: 

Vores store vinduespartier skaber en følelse af, at her bor vi midt i naturen.

Vi har en god stemning på Arresøparken. Vi arbejder alle sammen for, at her er godt at bo, gæste og arbejde; og at vi bliver ved med at være et attraktivt sted, man tilvælger som både beboer og medarbejder. Omdrejningspunktet for vores arbejde er Personcentreret Omsorg.

Om ledergruppen i Sundhed og Ældre

Ledergruppen består af 13 ledere på sundheds- og ældreområdet inkl. områdechefen. Vores ledere bliver generelt længe i kommunen. Vi er udviklingsorienterede og samarbejder om, at skabe de bedst tænkelige rammer for vores personale og borgere. 

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling 
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger
Din profil 

Vi håber at finde en ny leder til Arresøparken, som kan se sig selv i følgende: Du er nærværende og synlig og gør meget ud af at være tæt på dine medarbejdere, beboere og områdeledere. Du er empatisk og har forståelse for ældres individuelle behov. Du er interesseret i kontinuerligt at arbejde med et godt arbejdsmiljø, kontinuitet og kvalitet i hverdagen. Du lægger vægt på et inddragende pårørendesamarbejde i hverdagen. 

Du har formentlig tidligere været leder af et plejecenter, hjemmepleje eller andet på lignende niveau. Du har formentlig en sygeplejefaglig baggrund suppleret med en lederuddannelse på master eller diplomniveau. Vi forventer, at du tidligere har haft økonomiansvar og demonstreret evner til at holde økonomien i balance.  

Ansøgning

Har ovenstående vagt din nysgerrighed, så tøv ikke med at søge stillingen. Har du brug for at høre mere, så ring eller skriv til Chef for Sundhed og Ældre Michala Jessen på 2712 3687, så ringer jeg dig op. 

Send din ansøgning og CV senest 12. juni 2026. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesprocessen

Samtaler forventes at blive afholdt i tidsrummet den 16. juni eller 18. juni samt 2. samtale d. 24. juni 2026. Alle dage i tidsrummet fra kl. 8.00-12.00.

Der vil mellem første og anden samtale være en test, der suppleres af en case til 2. samtale. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Firma Halsnæs Kommune Følg
Kontaktperson Michala Jessen
Kommune Halsnæs
Telefonnr. +4527123687
Ansøgningsfrist 12/06/2026
Valgt stilling