WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/03/2026
favourite-job-icon
Leder til reetablering og gentænkning af specialiseret skoletilbud i Høje-Taastrup
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/03/2026
favourite-job-icon
Leder til reetablering og gentænkning af specialiseret skoletilbud i Høje-Taastrup
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup

Leder til reetablering og gentænkning af specialiseret skoletilbud i Høje-Taastrup

Her får du en sjælden ledelsesopgave, hvor du gennem en faciliterende tilgang skal samle mennesker om noget nyt og skabe praksis, der virker i hverdagen. 
Vi søger en leder for et specialiseret tilbud, hvor du skal forme kultur, retning og fagidentitet fra bunden og gentænke Høje-Taastrup Kommunes specialskoletilbud, Firkanten.    

Ledelsesprofilen – hvem er du? 
Du er en erfaren leder, der er tydelig, inspirerende og værdibåret i din tilgang. Du arbejder faciliterende, inddragende og sætter klar retning. Du evner at samle mennesker i forandringsprocesser, skabe stærke arbejdsfællesskaber og opbygge oplevelsen af fælles tilgang og retning. 

Det kendetegner dig, at du: 

  • er en leder med stærke relationelle kompetencer, der kan skabe gejst og følgeskab 
  • kan omsætte visioner til praksis og skabe fremdrift 
  • kan tilbyde uddannelsesmæssige kvalifikationer i rollen som professionel leder og har dokumenteret erfaring med resultatskabelse  
  • arbejder innovativt og kan udvikle et fagligt særkende for Firkanten 
  • er en leder, der møder medarbejdere åbent, troværdigt og professionelt 
  • har kendskab til det specialiserede skole-, dagtilbudsområde  

Du har fagligt og personligt overskud, er strategisk tænkende, analytisk stærk og har nemt ved at sætte dig ind i et komplekst vidensfelt.  Vi forventer, at du har viden om, visioner for og indsigt i den nyeste udvikling indenfor det specialiserede område, så vi får en skole der relevant kan ruste eleverne til at træde ud i unge- og voksenlivet. Det er desuden kendetegnende for dig, at du er en refleksiv leder og at du er i stand til at anlægge et meta-perspektiv og kaste et kritisk blik på dig selv og dine egne beslutninger. 

Baggrund og opgaven – kort fortalt 
Firkanten startede op i miniformat som et ”projekt” for cirka 4 år siden. I dag rummer den 7 børnegrupper fra 0. til 6. klasse samt en børnehave, som du også har det overordnede ansvar for sammen med en erfaren afdelingsleder. 

Den hurtige vækst er dog ikke parallelt blevet organisatorisk matchet. Der er derfor behov for at få besluttet og beskrevet helt almindelige strukturer og systematikker for en arbejdsplads. 

Dine vigtigste opgaver bliver at: 

  • lede en turn-around, der skaber fremdrift og giver Firkanten et tydeligt fagligt ståsted 
  • forbinde vision og retning med daglig drift  
  • tiltrække og sætte det rigtige hold 
  • ansætte afdelingsleder, der supplerer dine egne kompetencer, eller tage denne person med dig ind i stillingen 

Derudover forestiller vi os, at ledelses- og administrationsteamet dimensioneres og sættes i takt med, at du danner dig overblik over udviklingsopgaven – og i takt med, at tilbuddet over tid eventuelt udvides. 

Ledelse i Høje-Taastrup Kommune 

Du bliver en del af et professionelt ledelsesfællesskab på tværs af kommunens skoler og Skole- og PPR-centret, hvor sparring, fælles refleksion og kvalificering af beslutninger er prioriteret.  

Som strategisk leder i Høje-Taastrup Kommune bliver du en del af et professionelt ledelsesfællesskab, Strategisk Lederforum, som mødes hvert kvartal. Desuden er alle ledere organiseret i ledelsesnetværk på tværs af centre.  

Som leder får du adgang til onboarding, kompetenceudvikling og understøttelse i forhold til netværksdannelse.  

Om Firkanten 
Firkanten er et specialiseret skole- og dagtilbud for børn inden for autismespektret kombineret med varierende grader af udviklingshæmning og for børn, der profiterer af en eksplorativ didaktisk og specialpædagogisk tilgang. Der arbejdes med struktur, forudsigelighed og visuelt understøttede læringsmiljøer, hvor udgangspunktet er det enkelte barns deltagerforudsætninger. Skolen er aktuelt normeret til 36 elever med ca. 35 ansatte og børnehaven er normeret til 18 børn med ca. 14 ansatte. Firkanten ligger på Charlottegårdsvej i Hedehusene, tæt på stationen.

Praktiske oplysninger   
Jobbet er med ansættelse pr. 1. maj 2026.   
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn og som en del af lønpakken indgår mulighed for resultatløn.  
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.   

Ansøgningsfristen er torsdag den 12. marts 2026.   
Vi forventer at holde første samtalerunde den 17. marts og anden samtalerunde den    
24. marts 2026.    
Hvis du går videre til 2. samtale, skal du udfylde en personprofil og løse en case.   

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.   

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om tilgangen til ledelse og værdierne i SPC, så er du velkommen til at kontakte centerchef Lise Ammitzbøll la Cour på telefon 24593032.   

Hvis du har afklarende spørgsmål til opgaven og Firkanten skole, er du velkommen til at kontakte en af de to konstituerede ledere Ethan Jordan på 43352168 eller Anne Thybo Høyer på 27240616. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Firma Høje-Taastrup Kommune Følg
Kontaktperson Lise Ammitzbøll Ammitzbøll La Cour
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 27240616
Ansøgningsfrist 12/03/2026
Valgt stilling