Er du en leder, der motiveres af at skabe retning, samle mennesker om en fælles opgave og sikre, at en velfungerende drift bliver fundamentet for faglig udvikling? Så er du måske vores nye leder af Sygeplejen Nord i Ikast-Brande Kommune.
En lederstilling med en vigtig opgave
Hos os bliver du en del af en organisation med høje ambitioner for den kommunale sygepleje. Du bliver leder af en kompetent gruppe sygeplejersker, hvor der er et godt fagligt fundament og et stort engagement. Samtidig er der en vigtig ledelsesopgave i at skabe en endnu mere stabil og velfungerende drift, så medarbejderne oplever tydelige rammer, nærværende ledelse og de bedste forudsætninger for at lykkes i hverdagen. Vi søger derfor en leder, der trives med både mennesker, drift og udvikling. En leder, der kan skabe overblik, følge op på aftaler og samtidig have blik for de relationer, der får organisationen til at fungere.
Du skal have lyst til at være synlig i hverdagen og gå foran, når retningen skal sættes – også når opgaven kalder på vedholdenhed og prioritering.
Vi arbejder målrettet med tværfaglige, selvstyrende teams og vægter selvbestemmelse og involvering for både borgere og medarbejdere. Det betyder, at de tværfaglige, selvstyrende teams har en høj grad af indflydelse på planlægning, koordinering og styring af deres arbejde. Som leder er din opgave at understøtte denne tilgang, så vi sammen lykkes med kerneopgaven hos borgerne.
Vi søger en leder, der
En del af noget større
Som leder af Sygeplejen Nord bliver du en del af Sundheds- og Ældreafdelingen i Ikast-Brande Kommune, hvor vi samarbejder tæt på tværs af organisationen. Vi lægger vægt på gavmildhed i samarbejdet og et stærkt fællesskab, hvor vi lykkes sammen.
I det nære ledelsesfællesskab med lederne i Hjemmeplejen og Sygeplejen bliver du en del af en engageret ledergruppe, hvor samarbejde, sparring og fælles retning er omdrejningspunktet.
Hos os får du ikke blot et lederjob – du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af Sygeplejen Nord og bidrage til den fortsatte udvikling af hele området.
Vi arbejder ud fra værdierne dialog, tillid og ansvarlighed og med det, vi kalder HEDEKRAFT: Vi får idéer til at spire, løsninger til at gro og drømme til at blive til virkelighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Ansøgningsfristen er mandag d. 17. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 21. august og 2. samtale d. 26. august. Ansættelse 1. oktober eller efter aftale.
Yderligere information
Såfremt du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Karen Schmøkel på tlf. 28568922 (send evt. sms og aftal nærmere) eller leder i Sygeplejen Syd Heidi Dinesen på tlf. 30670050.
Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”ANSØG” og vedhæft din ansøgning og dit CV
Vi glæder os til at høre fra dig
| Firma | Ikast-Brande Kommune Følg |
| Kontaktperson | Karen Schmøkel |
| Kommune | Ikast-Brande |
| Telefonnr. | +4528568922 |
| Ansøgningsfrist | 17/08/2026 |