Om jobbet
Da vores ene lønbogholder skal på barsel, søger vi en pålidelig og ansvarsbevidst lønbogholder til barselsvikariat i vores lønteam. Du vil få en central rolle i at sikre, at vores lønprocesser kører gnidningsfrit og uden fejl. Din sans for detaljer og din evne til at arbejde struktureret vil være afgørende for at levere korrekt og rettidige lønadministration til vores medarbejdere.
I lønafdelingen vil du få en lønbogholder-kollega og du vil referere ind til vores Finance Manager. Lønafdelingen er en del af vores økonomiafdeling, som består af 8 medarbejdere, der arbejder inden for bogholderi og controlling.
I dagligdagen vil du komme til at arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger i organisationen for at sikre, at vores lønsystem og processer fungerer optimalt. Denne specialistrolle indebærer en bred kontaktflade i organisationen, og du vil være en del af en supportfunktion, der understøtter organisationen med specialistviden inden for lønområdet.
Som lønbogholder vil dine primære arbejdsopgaver være:
Din profil
Vi søger en lønbogholder der har erfaring med lønadministration og gerne kendskab til ERP-systemer. Det er vigtigt, du har sans for detaljer, således vi sikrer korrekt lønadministration hele vejen igennem vores system. Da lønafdelingen supporterer organisationen, har du ligeledes gode kommunikative evner, hvor du trives i at guide og hjælpe kollegaer. Du har gerne erfaring med at arbejde med overenskomster og kender vigtigheden af at kunne omsætte regelsættet til hverdagen.
Vi tilbyder
Som Lønbogholder tiltræder du et vikariat med arbejdsplads i Langeskov, tæt på motorvejen. Vi tilbyder et spændende, alsidigt job med gode forhold som fx sundhedssikring, lækker kantineordning, aktive personale-/idrætsforeninger, fritvalgskonto, feriefridage, bonusordning baseret på organisations samlede omsætningsmål og fleksible arbejdstider samt mulighed for delvist hjemmearbejde efter endt oplæring.
Om Ib Andresen Industri A/S
Ib Andresen Industri A/S (IAI) blev grundlagt i Marslev på Fyn i 1967 af civilingeniør Ib Andresen. I dag er vi en førende aktør i Nordeuropas stålbranche med over 420 dygtige medarbejdere og produktionsfaciliteter på over 100.000 m².
Ifm. generationsskifte blev IAI i 2024 opkøbt af den familieejede virksomhed Wegener GmbH beliggende i Tyskland; et stærkt strategisk samarbejde, der styrker både markedsposition og udviklingsmuligheder for begge virksomheder.
Vores vision er fortsat at være den foretrukne leverandør indenfor kundetilpassede løsninger, hvor medarbejdernes engagement og trivsel er nøglen til succes.
Hos IAI er vi ambitiøse på den grønne omstillings vegne og dedikerede omkring stålets unikke genanvendelsesmuligheder. Er du nysgerrig på hvordan vi arbejder med bæredygtighed? Så tag et kig her: Bæredygtighed i en verden af stål.
Ansøgning
Er du klar til en spændende periode? Så håber vi, at du med stålsat vilje vil sende os dit CV og ansøgning snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler så tøv endelig ikke med at få sendt afsted. Opstart på vikariatet vil være 1. oktober 2026 og vikariatet vil løbe frem til d. 31. oktober 2027.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakt Finance Manager, Birger Olsen på telefon 24 52 84 82 mandag til fredag fra kl. 10.00-12.00.
Vi ser frem til at høre fra dig.
| Firma | Ib Andresen Industri A/S Følg |
| Kontaktperson | Birger Olsen |
| Arbejdsadresse | Industrivej |
| Postnr.: | 5550 |
| Kommune | Kerteminde |
| Telefonnr. | 24528482 |
| biol@iai.dk | |
| Ansøgningsfrist | 06/10/2026 |