Har du din grundlæggende jura på plads? Er du god til koordinering og har du mod på løsning af problemstillinger på et område med komplekse regler og en høj grad af digitalisering? Så er du måske vores nye kollega i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Du vil i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Center for Uddannelsesstøtte komme til at bruge dine stærke samarbejdsevner og juridiske kompetencer til at skabe helhedsorienterede resultater på uddannelsesstøtteområdet.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi vægter stor fleksibilitet højt, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Om stillingen Vi søger en jurist til enheden Tværgående. I Tværgående vil du indgå i en enhed med fokus på tværgående opgaver, processer og digitalisering på uddannelsesstøtteområdet. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af juridiske opgaver i relation til uddannelsesstøtte og almindelige forvaltningsretlige emner, herunder i regi af centerets juridiske netværk
Vi kan tilbyde en stilling, hvor du vil få en nøglerolle i forhold til koordinering og løsning af komplekse problemstillinger samt sparring.
Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med:
- selvstændig opgavevaretagelse af en opgaveportefølje, herunder afklaringer og udvikling af praksis mv.
- diverse analyse- og udviklingsopgaver
- håndtering og sagsbehandling af klagesager
- bidrag til regelarbejde.
Du vil desuden skulle bistå med at yde intern støtte og sparring i centret, herunder til sagsbehandlerne og de medarbejdere, der vejleder uddannelsesstedernes SU-medarbejdere og SVU-administratorer.
Du vil også i et omfang komme til at bidrage til besvarelse af henvendelser til ministeren, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og anden ministerbetjening.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Er god til at koordinere og samle trådene
- Er i stand til at forstå og formidle et komplekst regelsæt
- Kan identificere udfordringerne, men også er i stand til at udforme løsningerne og implementere dem
- Kan formulere dig præcist i skrift og tale
- Er god til at prioritere og strukturere opgaverne og bevare overblikket
- Er selvstændig, har høj faglighed og er ansvarsbevidst
- Har gode samarbejdsevner og er en god kollega
- Er energisk og positiv
- Har grundlæggende erfaring med sagsbehandling og forvaltningsretten.
Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med EU-retten og kendskab til og interesse for uddannelsesområdet.
Center for Uddannelsesstøtte I Center for Uddannelsesstøtte varetager vi blandt andet administration af statens uddannelsesstøtte (SU), befordringsrabatordningerne og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), herunder sagsbehandling vedrørende SU-handicaptillæg, SU til uddannelser i udlandet og SU til udenlandske statsborgere. Desuden varetager centeret kommunikation om SU til de studerende samt support og tilsyn med uddannelsesinstitutionernes SU-administration. Centeret har flere tætte samarbejdsrelationer, både internt i Uddannelses- og Forskningsministeriet og eksternt til uddannelsesinstitutionerne, andre ministerier mv. Vi er omkring 90 medarbejdere i centeret.
Skal du være med til at forme fremtiden? Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Fogtmann på 72 31 79 75 eller på e-mail
tfo@ufm.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du på et hvert tidspunkt i ansættelsen kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Før udskrivelsen af valg til Folketinget blev der fremsat lovforslag om, at størstedelen af administrationen af statens uddannelsesstøtte (SU), befordringsrabat og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) skulle overdrages til ATP pr. 1. maj 2026. Lovforslaget har været førstebehandlet i Folketinget, men på grund af valgudskrivelsen blev lovforslaget ikke sendt til afstemning. Hvis en ny regering fremsætter lovforslaget og det bliver vedtaget, vil dit arbejdssted herefter være ATP, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.
Søg stillingen Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside
ufsn.dk. Vi skal have din ansøgning senest søndag 7. juni 2026
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde forventes afholdt i uge 24 og anden samtalerunde i uge 25. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse, og der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.