Bliv hverdagens helt som sanitør i Recover
Som sanitør i Recover udfører du akutte skadeopgaver inden for rengøring, affugtning og oprydning i tæt samarbejde med politi, brandvæsen og forsikringsselskaber.
Til vores løsøreafdeling søger vi en sanitør, som – ud over de klassiske sanitøropgaver – kan fungere som en administrativ støttefunktion i den daglige drift. Du koordinerer, rydder op og rengør efter alle typer af skader, fx oversvømmelse, hærværks- og stormskader samt brand- og vandskader.
Derudover vil dine opgaver bl.a. omfatte:
Støtte til styring og koordinering af opgaver ifm. løsøre- og industrisager
Hjælp med tilbudssager, herunder forberedelse og opfølgning
Besigtigelse af mindre opgaver
Tæt samarbejde med kolleger ift. planlægning og opfølgning
Ingen dage er ens – og du vil opleve en hverdag, hvor din indsats virkelig gør en forskel!
👤 Hvem er du?
Stillingen henvender sig til både faglærte og ufaglærte, som ønsker at arbejde med skadeservice og udvikle sig inden for faget. Erfaring fra skadeservice er en fordel – men ikke et krav.
Vi leder efter en kollega, der:
er velformuleret og kommunikerer godt på dansk både mundtligt og skriftligt
er psykisk robust
måske arbejder som håndværker, rengøringsmedarbejder – eller noget helt tredje
har en vis IT-forståelse
har kørekort til bil (B) og kan fremvise straffeattest ved eventuel ansættelse
er servicemindet, stabil og fleksibel
📜 Hvad tilbyder vi?
Et grundigt introforløb og løbende kurser
Et trygt, sikkert og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
Attraktive ansættelses- og lønforhold
Fokus på kvalitet, ansvar og faglig udvikling
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden – og hvor vi lever af ordentlighed, faglighed og god service.
💪 Danmarks stærkeste team
Som sanitør bliver du en nøglespiller i Danmarks stærkeste skade- og specialserviceteam.
Her arbejder vi målrettet for høj kvalitet, og vi står altid klar til at støtte hinanden. Sikkerhed, ærlighed og god kommunikation er en naturlig del af hverdagen.
⏰ Arbejdstid og vilkår
Du bliver ansat under Skadeserviceoverenskomsten, og med de rette ambitioner er der gode muligheder for at tjene rigtig godt.
Klar til at blive hverdagens helt?
Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning via dette link: https://ats.talentadore.com/apply/losoresanitor-med-administrative-kompetencer/D4vxkP.
Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig! 👍