Er du god til at planlægge, skabe struktur og koordinere? Hos STARK City søger vi en engageret Logistikassistent, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
Din rolle som Logistikassistent i STARK
Du bliver en del af lager/logistikken i STARK City, hvor vi er 60 dedikerede medarbejdere, som målrettet arbejder med lagerstyring og imødekommer kundernes behov med god service. Som STARKs nye Logistikassistent vil du få en vigtig rolle i at planlægge, organisere og håndtere processer, der understøtter arbejdet på lageret og ekspeditionen af kunderne, i samarbejde med resten af teamet. Det betyder at du:
Er ansvarlig for at organisere og handle på prioriterede opgaver og initiativer, herunder at planlægge logistik effektivt med fokus på kundernes behov.
Skal kunne samarbejde omkring planlægning og eksekvering af op til 20 lastbiler.
Sørger for at indkommende ordrer til udkørsel er verificeret i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra STARK Leveringsservice.
Håndterer MAPFleet til opgave- og ordrehåndtering.
Sikrer sammenhæng mellem lagerbeholdning og det der sælges.
Er medansvarlig for kørselsbudget og assisterer med diverse bookinger i forbindelse med kørsel/varelevering.
Indgår i et tæt samarbejde med Teamleder for Kørslen i koordinering af ressourcer i forhold til opgaver.
Vores nye Logistikassistent
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ansvar for dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er god til koordinering og planlægning, og evner at se detaljerne. Du bevarer overblikket, kommunikerer klart og formår at skabe resultater gennem andre.
Den rette kandidat, for os, kan have en uddannelse inden for lager/logistik eller erfaring med planlægning og koordinering på lager. Selvom truckcertifikat, produktkendskab og brancheerfaring kan være nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med lagerstyring, koordinering og at blive en del af STARK holdet.
Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Logistikassistent. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Logistikassistent i STARK City, samt dit CV via linket senest den 31.07.2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider mellem 04.00 til 14.00 alternativt med varierende arbejdstider efter aftale, og vi håber, at du kan starte snarest eller senest d. 1. September 2026.
Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK City som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Driftschef Jakob Kold på telefon +45 26463450.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
___________________________________________________
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.400 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 18.500 medarbejdere og 1.050 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK Group har SBTi-godkendte net zero klimamål for 2050. Koncernen har underskrevet FN’s Global Compact principper og er anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
| Firma | STARK City 24/7 Følg |
| Arbejdsadresse | Fragtvej |
| Postnr.: | 2450 |
| Kommune | København |
| Ansøgningsfrist | 01/08/2026 |