WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Logistikchef til Facility Management på Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Hillerød
Antal ledige jobs
121
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
🧱 BROLÆGGERE TIL NORDSJÆLLAND – FLISERNE LÆGGER DESVÆRRE IKKE SIG SELV 😅
Entreprise-Gruppen ApS - Hillerød
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Samarbejdende civilsamfundskoordinator med blik for lighed i sundhed, brobygning og gode relationelle kompetencer
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Hillerød
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Timelønnede Vaccinatører og koordinatorer til efterår 2026
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Hillerød
Ansøgningsfrist: 02/09/2026
favourite-job-icon
Lastvognsmekaniker søges til værksted i Hillerød - Virkelig god løn og arbejdsvilkår i en global førende organisation
JobTeam Metal Glostrup - Hillerød
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Rønnehuset - 37 timer
Rønnehuset - Hillerød
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til Rønnehuset
Rønnehuset - Hillerød
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
favourite-job-icon
Konsulent til økonomistyring og analyseopgaver i Skoleforvaltningen
Skoleforvaltningen - Hillerød
Ansøgningsfrist: 13/10/2026
favourite-job-icon
🏠 KAN DU DIT TØMRERHÅNDVÆRK FRA KÆLDER TIL KVIST? VI SØGER FLERE TØMRERE I HILLERØD
Entreprise-Gruppen ApS - Hillerød
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut til afdeling for fysio- og ergoterapi på Nordsjællands Hospital, Hillerød
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Hillerød
Ansøgningsfrist: 13/10/2026
favourite-job-icon
🔨 TØMRER FRA HILLERØD SØGES – FIRE DAGE PÅ NATIONALBANKEN, TRE DAGE TIL ALT DET ANDET
Entreprise-Gruppen ApS - Hillerød
Ansøgningsfrist: 13/10/2026
favourite-job-icon
⚡ DANMARKS FØRSTE EL-MINIGRAVER MANGLER STADIG ÉN TING – EN DYGTIG GRAVEFØRER FRA HILLERØD 🚜
Entreprise-Gruppen ApS - Hillerød
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Intern salgsmedarbejder
SAN Electro Heat a/s - Gribskov

Logistikchef til Facility Management på Nordsjællands Hospital

Vil du stå i spidsen for logistikken på et af Danmarks mest moderne hospitaler? Nordsjællands Hospital står foran en historisk flytning til et nyt hospital i 2027. Det stiller nye krav til logistik, teknologi og arbejdsgange, og derfor etablerer vi en selvstændig logistikenhed i Facility Management.

Vi søger en engageret og handlekraftig logistikchef, der kan sikre en stabil drift samtidig med, at du driver udvikling, implementerer nye løsninger og skaber de bedste rammer for både medarbejdere og hospitalets kliniske afdelinger.

Din rolle Som logistikchef får du ansvaret for en ny enhed med ansvar for både drift og udvikling. Du bliver en central drivkraft i overgangen til det nye hospital, og får en vigtig rolle i at udvikle fremtidens logistik.

Du bliver leder for:

  • 2 serviceledere

  • 40 medarbejdere, primært hospitalsserviceassistenter

  • et udviklingsteam bestående af tre projektledere og en analysekonsulent

Du refererer til afdelingschefen for Facility Management og bliver en del af FM's ledergruppe.

Dine opgaver Du får det overordnede ansvar for logistikenhedens drift, udvikling og budget, herunder:

  • bestilling og modtagelse af varer

  • intern varetransport

  • opfyldning af depotvarer på hospitalets afdelinger

  • posthåndtering

  • drift af affaldsgård, sengecentral og rengøringscentral

  • hospitalets hjælpemiddelcentral

Samtidig bliver du ansvarlig for udviklingsindsatser som:

  • implementering af nye teknologier og logistikløsninger

  • udvikling og optimering af arbejdsgange og vareflows

  • øget anvendelse af data, analyser og sporingsløsninger

  • gradvis implementering af transportrobotter

  • understøttelse af flytningen til det nye hospital

Vi søger dig Du er en synlig leder med stærke relationelle kompetencer og evnen til både at sikre en stabil drift og skabe udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med personaleledelse og forandringsledelse

  • har ledelseserfaring fra en driftsorganisation

  • har arbejdet med projektledelse og implementering

  • har erfaring med logistiksystemer samt databaseret styring og analyse

  • kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt

  • skaber tillid, engagement og trivsel gennem nærværende ledelse

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra hospitals- eller plejesektoren, men det er ikke et krav.

Vi ser desuden gerne, at du har en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, men lægger mest vægt på dine kompetencer og erfaring.

Som leder hos os Du bidrager aktivt til den samlede ledelse af Facility Management og ser logistik som en vigtig forudsætning for effektive patientforløb.

  • skaber et godt og positivt arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og samarbejde

  • opbygger stærke relationer til hospitalets kliniske afdelinger

  • arbejder målrettet med udvikling af medarbejdere og organisation

  • motiveres af at skabe løsninger på tværs af fagområder

Vi tilbyder Hos os får du en central lederrolle med stor indflydelse på udviklingen af logistikken på et helt nyt hospital.

Du får:

  • et stort ledelses- og handlerum

  • en arbejdsplads med engagerede medarbejdere og ledere

  • et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde, udvikling og kvalitet.

Løn og ansættelse Stillingen er på fuld tid med forventet tiltrædelse den 1. november 2026.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ledende service- og plejepersonale. Såfremt, du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, kan du blive ansat i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner.

Ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte FM afdelingschef Henrik Engberg på telefon 40 30 55 18 eller via mail henrik.engberg@regionh.dk.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag den 6. september 2026.

Vi forventer at afholde indledende samtaler i uge 38 og anden samtalerunde medio uge 39.

Om Facility Management Facility Management er en tværgående serviceorganisation med omkring 300 medarbejdere og ledere. Vi leverer blandt andet intern logistik, varemodtagelse og rengøring og patienttransport til Nordsjællands Hospitals matrikler i Hillerød, Frederikssund og Sundhedshuset Helsingør samt til Psykiatrien i Hillerød.

I efteråret 2027 flytter hospitalet til nye, moderne rammer, hvor Facility Management får en central rolle i at sikre effektive og sammenhængende service- og logistikløsninger.

Firma Nordsjællands Hospital (Hillerød) Følg
Kontaktperson Henrik Engberg
Arbejdsadresse Dyrehavevej
Postnr.: 3400
Kommune Hillerød
Telefonnr. 40305518
E-mail henrik.engberg@regionh.dk
Ansøgningsfrist 06/09/2026
Valgt stilling