Har du solid erfaring med lager og logistik? Er du frisk på en spændende hverdag med mange forskellige opgaver og har du erfaring med at arbejde efter GDP-regler? Så er du måske vores nye kollega i Lager og Pakkeri. Lager og Pakkeri Du bliver en del af Lager og Pakkeriet, som består af 12 engagerede, dygtige og erfarne kolleger. Afsnittet har en central rolle i Forsyning og varetager en bred vifte af logistiske opgaver på Statens Serum Institut.
Vores opgaver omfatter blandt andet modtagelse, opbevaring og distribution af vacciner og forbrugsvarer. Vi sikrer, at vacciner håndteres, pakkes og transporteres i overensstemmelse med gældende GDP-krav. Derudover varetager vi pakning og forsendelse af varer til både ind- og udland samt intern omdeling af post, pakker og prøver på Statens Serum Institut.
Din hverdag hos os Du får en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, hvor kvalitet, samarbejde og service er i fokus.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Varemodtagelse og kontrol af leverancer
- Lagerstyring og lagerhåndtering
- Pluk og pak af både forbrugsvarer og vacciner
- På- og aflæsning af varer med truck
- Forefaldende lagerarbejde
- Diverse ad hoc-opgaver
Stillingen er på 37 timer pr. uge og vil normalt ligge mandag-fredag mellem kl. 07.00-15.30. Arbejdstiden kan dog lejlighedsvist ligge på andre tidspunkter.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forventer, at du
- har kørekort og truckcertifikat
- har erfaring fra lager- og logistikområdet
- har erfaring med at arbejde efter GDP-regler
- har erfaring med SAP eller et tilsvarende ERP-system på brugerniveau
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- er serviceminded, positiv og samarbejdsorienteret
- bevarer overblikket – også når der er travlt
- er fleksibel og trives med en varieret arbejdsdag
- kan læse, skrive og kommunikere på dansk
Vi tilbyder Samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed. Du vil få en stor kontaktflade samt engagerede kolleger i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for lager og handelsmedarbejdere for lager og handelsarbejdere i hovedstaden.
Der skal fremvises straffeattest ved ansættelsessamtalen.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til afsnitsleder Charlotte Miland på tlf. 3268 8225.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31 og 32.
Du kan læse mere om rekrutteringsprocessen på
Job på SSI.
Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.