WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Logopæd med interesse indenfor specialområdet
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Logopæd med interesse indenfor specialområdet
Rudersdal Kommune - Rudersdal

Logopæd med interesse indenfor specialområdet

Vi søger en logopæd på 30 timer til PPR i Rudersdal Kommune.

Dine primære arbejdsopgaver bliver i kommunens specialbørnehave, Rudegårds Allé. Her bliver du en del af det tværfaglige team fra PPR og dine primære samarbejdspartnere, vil være pædagogerne fra børnehaven. Du vil indgå i samarbejdet om at vejlede, observere, undersøge og indimellem undervise børnene.

Du vil desuden blive tilknyttet en af kommunens gruppeordninger i et alment børnehus.

Om jobbet

Specialbørnehaven Rudegårds Allé er et særligt dagtilbud oprettet efter § 82 stk. 1 nummer 1 jf. § 83 i Barnets Lov og normeret til 22 børn. Målgruppen er børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med behov for støtte og behandling, der kun kan tilgodeses i et særligt dagtilbud.

I specialbørnehaven vil du blive tilknyttet et tværfagligt team bestående af specialpædagoger, logopæd, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog, der alle samarbejder om at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børnene.

Det overordnede mål for arbejdet er at støtte udviklingen af barnets kommunikative og sproglige kompetencer i samarbejde med forældrene og det pædagogiske personale. Ligeledes er der fokus på at støtte og give ideer til videreudvikling af det kommunikative miljø i barnets hverdag.

Det er ofte relevant at inddrage alternative og supplerende kommunikationsformer, herunder tolkning af barnets udspil og signaler, tegn-til-tale, billedkommunikation, udpegningsplader, PECS, PODD og forskellige former for kommunikationshjælpemidler, såsom talekontakter og talemaskiner. Det er vigtigt, at denne indsats bliver en del af barnets dagligdag, da det er her, at barnet udvikler kommunikation og sprog.

Endvidere kan der være tale om sproglige undersøgelser og vurderinger samt at tilrettelægge og udføre undervisning enten individuelt eller på hold i samarbejde med specialpædagogerne.

Om dig

Du er uddannet logopæd (cand.mag i audiologopædi, pædagogisk diplomuddannelse i logopædi eller lignende uddannelse)

Du har stor interesse for det børnelogopædiske felt og har gerne erfaring inden for specialområdet.

Du er fagligt funderet, er samarbejdsminded og anerkendende i din tilgang. Du er ansvarsbevidst, struktureret og kan både arbejde selvstændigt og tværfagligt. Du er fleksibel og kan have fokus på flere opgaver på samme tid.

Om PPR Rudersdal

PPR er en del af Social Myndighed og Rådgivning, som også består af Sundhedstjenesten, Tandplejen, Myndighed og Beskæftigelse. PPR består af 20 psykologer, 1 PPR-konsulent, 13 logopæder, 8 børne- fysioterapeuter/ergoterapeuter, samt en stab med 2 adm. PPR-konsulenter og 3 ledere.

Du får et job med spændende arbejdsopgaver, hvor specialpædagoger og det tværfaglige team fra PPR er optaget af at skabe en hverdag, hvor børnene trives og udvikler sig.

Med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og det der motiverer barnet, samarbejdes der om at udarbejde indsatser, der bidrager til denne udvikling og her er der plads og imødekommenhed overfor nytænkning.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Jobbet er på 30 timer pr. uge.

Det er med start fra den 17. august 2026 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest, børneattest samt reference.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Der afholdes samtaler den 17/6-26 og evt. 2. samtaler den 19/6-26

Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Talin Newton
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 72684163
E-mail tali@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 14/06/2026
Valgt stilling