WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Logopæd til PPL (Barselsvikariat)
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Logopæd til PPL (Barselsvikariat)
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Erfaren ernæringsassistent til fast stilling, med familievenlige arbejdstider
Madservice Kronjylland - Randers

Logopæd til PPL (Barselsvikariat)

Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og velfungerende team samt bidrage til at fremme og styrke børns sproglige udvikling og de sproglige læringsmiljøer, som børn og unge indgår i? 

Så har du nu muligheden for at blive en del af team Sprog og Kommunikation i Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) i Silkeborg kommune.

Da en god kollega skal på barsel, søger vi en logopæd til et barselsvikariat på 37 timer pr. 1. juni eller snarest derefter.

I PPL er vores primære fokus ”At understøtte ledelser og fagprofessionelle i at skabe gode betingelser for at alle børn lærer, udvikler sig og trives bedst muligt på 0-18 års området”. PPL består af fem teams, der både arbejder med selvstændige faglige områder og samarbejder på tværs. Du vil blive ansat i Team sprog og kommunikation, som består af 3 flersprogsvejledere, 15 logopæder, 3 vejledningspædagoger og 1 vejledende børnefysioterapeut.

Vi søger en faglig velfunderet logopæd, der kan tænke nyt og har mod på at bidrage til et område i udvikling. Du vil blive tilknyttet faste dagtilbud og skoler. Du må gerne have interesse for stammeområdet, da vi mangler en kollega, som kan indgå i vores gruppeforløb.

Logopæderne i PPL arbejder praksisnært og fleksibelt i og med de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud og skoler samt i individuelle forløb med børn og familier. Logopædernes indsatser og vejledningsforløb udvikles og afstemmes i tæt samarbejde med de lokale ledelser.

Inden for teamet er medarbejderne tilknyttet forskellige fagområder som f.eks. stammen, hørevanskeligheder og fonologi. Vi arbejder ud fra Hanenprincipper, og det er vores intention, at alle logopæderne har kompetencer inden for dette. 

Vi søger en logopæd, der:
  • har en relevant uddannelse som audiologopæd/logopæd, en speciallæreruddannelse med speciale i tale/sprog eller en pædagogisk diplomuddannelse med speciale indenfor tale/sprog
  • er fleksibel, udviklingsorienteret og har forståelse for og evner at sammenflette viden og praksiserfaringer i de pædagogiske kontekster, der vejledes i.
  • er god til at formidle sin viden om sprog og kommunikation og kan vejlede og tilrettelægge logopædiske indsatser i samarbejde med forældre, dagtilbuds og skolers ledelse samt medarbejdere.
  • kan arbejde forebyggende og konsultativt i tværfagligt samarbejde med PPLs øvrige medarbejdere
  • kan lave logopædiske undersøgelser med henblik på etablering af den nødvendige intervention i form af rådgivning, vejledning eller undervisning
  • har evt. interesse inden for stammeområdet 
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret inden for de givne rammer og samtidig formå at indgå i et professionelt samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har et positivt livssyn og trives på en arbejdsplads hvor humor, respekt, samarbejde og psykologisk tryghed er i højsædet.
  • Kan tilslutte sig Silkeborg Kommunes sammenhængende Børne- og ungepolitik samt Fælles Fagligt Ståsted som er et fælles fundament for det tværgående samarbejde omkring børn og unge i kommunen. 
Vi tilbyder:
  • et grundigt introforløb til PPL og vores forskellige arbejdsopgaver.
  • hjælp og støtte fra erfarne kolleger bl.a. gennem fastlagt faglig sparring samt en mentorordning.
  • Mono- og tværfaglig sparring i opgaverne, så man aldrig er alene i opgaveløsningen
  • et fagligt stærkt og anerkendende miljø, hvor faglig udvikling vægtes højt.
  • et spændende og afvekslende job med høj grad af indflydelse på opgaveløsningen
  • mulighed for at deltage i relevante faglige netværk
  • mange dygtige samarbejdspartnere
  • en arbejdsplads, hvor positiv indstilling, humor og tillid er bærende elementer.
Om arbejdspladsen

PPL i Silkeborg består af i alt fem teams. Team sprog og kommunikation har base på Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg og løser opgaver i dagtilbud og på skoler.

Silkeborg Kommune dækker et stort geografisk område, og kørsel er en del af jobbet. Der er puljebiler til rådighed, men det vil være nødvendigt at benytte egen bil.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Benedikte Bang Jakobsen tlf. 51507610

Ansøgningsfrist mandag den 21. april 2026. Samtaler afholdes torsdag den 23. april fra kl. 12:30.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Firma Silkeborg Kommune Følg
Kontaktperson Benedikte Bang Jakobsen
Kommune Silkeborg
Telefonnr. +45 51 50 76 10
Ansøgningsfrist 21/04/2026
Valgt stilling