WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Lokalplanlægger og landsbykoordinator søges til Klima, Plan og Natur
Nyborg Kommune - Nyborg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Lokalplanlægger og landsbykoordinator søges til Klima, Plan og Natur
Nyborg Kommune - Nyborg
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Strategisk byplanlægger søges til Nyborg Kommune
Nyborg Kommune - Nyborg
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Fitnesscenter-medarbejder fuldtid
LifeClub - Roskilde

Lokalplanlægger og landsbykoordinator søges til Klima, Plan og Natur

I Nyborg har landsbyudvikling strategisk fokus, og vi søger derfor en lokalplanlægger og koordinator, der både kan arbejde med fysisk planlægning og skabe stærke relationer til mennesker i vores landsbyer.

Vi leder efter en person, der trives i samarbejdet med borgere, foreninger, ildsjæle og kolleger – og som har lyst til at være med til at udvikle center- og landsbyerne i Nyborg Kommune med både faglighed, nærvær og godt blik for mennesker og lokale fællesskaber.

Stillingen kombinerer planlægning i landdistrikter med rollen som facilitator og kommunal tovholder. Du vil arbejde med lokalplaner og planstrategier, men også være tæt på de mennesker, der bor og engagerer sig i landsbyerne.

Du bliver en vigtig kontaktperson mellem kommune og lokalsamfund og skal kunne navigere i forskellige interesser med både faglighed, situationsfornemmelse og respekt for den lokale virkelighed.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med fysisk planlægning,
  • har kendskab til planloven og forståelse for planprocesser i en kommune,
  • kan omsætte faglighed til løsninger i samarbejde med borgere, politikere og kolleger,
  • arbejder selvstændigt og har ro og overblik i komplekse processer,
  • kan skabe tillid og samarbejde mellem forskellige mennesker,
  • interesserer dig for udvikling af landsbyer og lokalsamfund,
  • og gerne bringer både faglig og menneskelig erfaring med ind i samarbejdet.

                      – men vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Bidrag til kommune- og lokalplanlægning.
  • Udviklingsprojekter i landsbyer og landdistrikter.
  • Dialog med borgere, landsbyråd, lodsejere og foreninger.
  • Samarbejde med Landdistriktsudvalget.
  • Koordinering og facilitering af lokale udviklingsprocesser.

Opgaverne vil blive tilpasset dine erfaringer og kompetencer, og du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne sammen.

Om os i Klima, Plan og Natur
Afdelingen består af ca. 25 medarbejdere, der både arbejder med myndighedsopgaver og store projekter. Vi synes selv, at vi er dynamiske og har det godt med hinanden.

Du vil blive tilknyttet planteamet, der består af 5 dygtige planlæggere med forskellige faglige baggrunde og forbilledligt godt samarbejde. 

Vi lægger vægt på ordentlighed, samarbejde og plads til forskellighed – både fagligt og menneskeligt.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, højt fagligt niveau og en uformel omgang med hinanden.
  • Et job med stor variation, ansvar og mulighed for at præge udviklingen i hele Nyborg.
  • Tæt samarbejde med både fagprofessionelle og lokale aktører.
  • En hverdag, hvor du både kommer ud i felten og arbejder strategisk på kontoret.
  • Mulighed for arbejdstid i toget, hvis du pendler – det er vi flere, der gør.
  • Fleksibel fredag med fast hjemmearbejde, hvis du vil.
  • Afdelingsture i skoven, hvor vi arbejder med forskellige emner og laver mad over bål sammen.

Yderligere information:
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse. 

Hvis du er nysgerrig og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Pernille Bech, tlf.: 2042 6793. 

Ansøgningsfrist 4. juni 2026 kl. 12.00 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 og 26
Tiltrædelse 15. august 2026 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Firma Nyborg Kommune Følg
Kontaktperson Pernille Bech
Kommune Nyborg
Telefonnr. 2042 6793
Ansøgningsfrist 04/06/2026
Valgt stilling