Hos Lund Elmer Sandager er vi mere end et advokatfirma. Vi mener, at forretning ikke er noget, der sker mellem virksomheder. Det sker mellem mennesker. Og vi tror fuldt og fast på, at dét, der adskiller os fra andre advokathuse, er vores medarbejdere. Som hver og én tænker i løsninger. Som tror på, at tillid og tilgængelighed ikke er slidte fraser, men fundamentet for samarbejde.
Din mission Som Financial Controller får du en central rolle med ansvar for at sikre en stærk og effektiv drift af vores regnskabsprocesser. Du arbejder både operationelt og struktureret med økonomien i hverdagen – og bidrager samtidig til at udvikle og optimere vores processer.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ansvar for bogføring og daglig regnskabsdrift
- Ansvar for balancekonti, afstemninger og sikring af korrekt regnskabsgrundlag
- Klienttilsvar, klientkonti og håndtering af klientmidler.
- Understøttelse af årsafslutning og revision
- Dokumentation og kvalitetssikring af finansielle processer
- Eventuel håndtering eller understøttelse af lønprocesser
- Optimering og automatisering af økonomiprocesser og arbejdsgange
- Bidrage til udviklingsprojekter med fokus på effektivisering og digitalisering
Stillingen har et klart driftsmæssigt fundament, men vi ser gerne, at du også har lyst og evner til at bidrage til at løfte vores økonomifunktion gennem forbedringer og nye løsninger.
Din hverdag er præget af tæt samarbejde med både juridiske og administrative kolleger, hvor du fungerer som sparringspartner på økonomiske spørgsmål. Du bliver del af økonomifunktionen, som i dag består af tre bogholdere og en CFO, som du refererer til.
Din profil- Du har en finansiel- eller regnskabsuddannelse – fx Cand.merc., HD(R), kontoruddannelse eller tilsvarende
- Du har solid proces- og regnskabsforståelse
- Du arbejder struktureret og har styr på detaljen – uden at miste overblikket
- Du tager ansvar og følger opgaver til dørs
- Du har erfaring med eller interesse for advokatbranchen
- Du har et naturligt tech-flair og interesse for systemer, automatisering og digitale løsninger
- Du har gerne erfaring med at arbejde i D365 Business Central
- Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og samarbejder bredt i organisationen
Som person er du imødekommende, ansvarsbevidst og har et naturligt servicegen. Du får energi af at være en del af et team og sætter pris på et stærkt kollegaskab, hvor vi løfter i flok.
At arbejde hos LES Alle vil have fat i de bedste medarbejdere. Det er ikke nogen hemmelighed. Det vil vi også.
Men vi vil ikke have hvem som helst. Vi vil have dig, der passer ind.
Som værdidrevet advokathus er det altafgørende, at vi passer på vores værdier, og på hinanden. Det kan vi kun gøre, når du passer ind. Fagligt. Menneskeligt. Og kollegialt. For os er det nemlig det, der gør, at vi kan være en progressiv og moderne arbejdsplads med plads til kolleger, uanset hvor de er i livet.
Samlet om forskelligheder At passe ind handler ikke om at være ens. Det handler om at være samlet om vores forskelligheder.
Med mere end 100 dygtige kolleger i ryggen får du en arbejdsplads, hvor specialisten og all-rounderen sidder dør om dør. Hvor vi kender vores stolte historie – så vi kan skrive vores fremtid sammen.
Vores medarbejderkultur hviler på tre benPas ind Den rigtige teamsammensætning.
Den rigtige kultur.
De rigtige kolleger.
Pas til Ambition, faglighed og personlighed går hånd i hånd.
Du passer nemlig på sagen, hvis sagen passer til dig.
Pas på Vi passer på hinanden, vores værdier og vores hus. Ikke af frygt, men af lyst til at skabe et videnshus, der bygger på de stærkest mulige juridiske kompetencer og de bedste mennesker.
Du kan se meget mere på vores hjemmeside
www.les.dk om LES som arbejdsplads.
Hvad ellers? Vi håber, at du har fået svar på dine spørgsmål og føler dig motiveret til at blive en del af LES. Skulle du have spørgsmål til stillingen, så kontakt Claus Rasmussen, Jobboozt, tlf. 5352 6009, claus@jobboozt.dk
Vi vil gerne lære dig at kende og høre om, hvad du er særlig stolt af. Derfor håber vi, at du vil dele så meget relevant information med os som muligt. Vi afholder løbende samtaler med kandidater, så send dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt.
Vores kontor ligger centralt i København på Kalvebod Brygge 39-41, 1560 København V, og i nærheden af både tog, metro og gode cykelstier.