Vil du være med til at sikre, at borgerne i Odense får deres måltider leveret med kvalitet, omsorg og professionalisme?
Vi søger en madudbringer, der vil være en aktiv del af vores arbejdsfællesskab, hvor vi løfter kerneopgaven sammen og ser værdien i at gøre dig umage – hver dag. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale.
Bliv forankret i vores fællesskab I Byens Køkken bliver du ikke bare chauffør. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi alle bidrager til, at borgerne får en tryg og god oplevelse – fra maden tilberedes i køkkenet, til den afleveres hjemme hos modtageren eller på plejehjem og bosteder.
Vi starter dagen sammen, gennemgår dagens aftaler, pakker turen og pakker bilerne. Når du kører ud, repræsenterer du både vores faglighed, vores fælles værdier og ansvar – men også Odense Kommune.
Du er ofte den eneste medarbejder borgerne møder – derfor er din rolle vigtig og meningsfuld.
Om jobbet Som madudbringer hos os får du:
- En arbejdsdag med mange stop og daglig kontakt med borgere, plejehjem og bosteder
- Opgaver med pakning, lastning og kontrol af dagens leveringer
- Ansvar for at bilen og udstyr holdes rent og i god stand
- Arbejde, hvor procedurer, sikkerhed og fødevareregler er en naturlig del af hverdagen
- En rolle med både selvstændighed og stærk forankring i et team, der bakker dig op
- Varierede opgaver og en arbejdsdag med bevægelse og aktivitet
Du arbejder selvstændigt ude på ruten, men du er altid en del af et stærkt arbejdsfællesskab, der sikrer, at du kommer godt fra start – og godt i mål – hver dag.
Vi forventer, at du: - Har varebilscertifikat eller relevant chaufførbaggrund
- Har kørekort kategori B
- Har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab og kan tilpasse dig fælles behov
- Gør dig umage og bidrager positivt til samarbejdet
- Sætter kvalitet og helhed over egne interesser
- Trives i en hverdag med høje standarder, klare retningslinjer og dokumentation
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og mødestabil
Vi lægger desuden vægt på, at du: - Ser kerneopgaven som en del af dit professionelle ansvar
- Forstår betydningen af god service og nærvær i mødet med borgere
- Bidrager aktivt til, at vores fællesskab er stærkt, trygt og fagligt velfunderet
- Har energi, engagement og en positiv tilgang til både mennesker og opgaven
Om os Vi kombinerer gode råvarer, moderne teknologi og solidt håndværk – og du bliver en del af en kultur, hvor vi gør os umage, spiller hinanden gode og står sammen om kvaliteten. Byens Køkken er Odense Kommunes madleverandør og et moderne produktionskøkken med egen bager- og delikatesseafdeling. Vi laver dagligt ca.
2.500 måltider– altid med kvalitet, ærlighed og bæredygtighed i fokus.
Læs mere:
www.odense.dk/madLøn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Sådan søger du Send ansøgning, uddannelsesbevis og kopi af kørekort
senest den 2. juni 2026Vil du vide mere? Kontakt os hvis du har yderligere spøærgsmål. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores fællesskab.
Kontaktpersoner produktionsleder Siff Skov og koordinerende leder Christel Hjorth - Kan kontaktes mandag til fredag mellem kl 08.00-09.00 på telefon 63 75 78 23.
Det praktiske Ansøgningsfristen er den 2. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 9. juni 2026.