Er du skarp med penslen, og kan du levere et flot resultat, uden at det drypper (for meget)? Vi søger en dygtig maler til en opgave i Vedbæk med opstart snarest muligt.
Arbejdsdagen i praksis
Du bliver en del af et projekt med blandede indendørs maleropgaver i en privat bolig. Her er der fokus på kvalitet og finish – det skal bare sidde lige i skabet. Dine opgaver vil blandt andet være:
Klargøring af overflader (spartling, slibning osv.)
Maling af vægge, lofter og træværk
Almindelige finish-opgaver og detaljearbejde
Det leder vi efter
Vi leder efter en maler, der kan sit håndværk og møder op med en god indstilling.
Du har erfaring med indendørs malerarbejde
Du arbejder struktureret og afleverer et pænt resultat
Du er stabil og kan møde til tiden
Du taler enten dansk eller engelsk
Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.
| Firma | Viktech København Følg |
| Kontaktperson | Line Kirkeby |
| Arbejdsadresse | Valhøjs Alle |
| Postnr.: | 2610 |
| Kommune | Rudersdal |
| Telefonnr. | +4569663884 |
| lan@viktech.dk | |
| Ansøgningsfrist | 25/06/2026 |