Børnehuset Ajstrupvej søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue med opstart 1. juni 2026.
Hos os er leg ikke bare noget, vi gør – det er fundamentet for børnenes trivsel, udvikling og fællesskab. Du bliver en del af en hverdag med lystfyldte legemiljøer, der vækker nysgerrighed og inviterer til fantasi, kreativitet og læring gennem krop og sanser.
OM JOBBET
Du bliver ansat 37 timer i vores børnehus, hvor vuggestuen har 16 børn, og børnehaven rummer op til 42 børn. Vi har et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave, så overgangen bliver tryg og genkendelig.
Hverdagen hos os er struktureret og forudsigelig – men aldrig kedelig. Den er fyldt med meningsfulde aktiviteter, hvor vi er nærværende sammen med børnene. Vi er både fagligt og menneskeligt stolte af det børneliv, vi skaber hver dag.
Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn: Børn gør det bedste, de kan – og det er os voksne, der justerer på praksis. Samtidig er vi inspireret af æstetiske læringsmiljøer, hvor omgivelserne understøtter børnenes leg, fordybelse og udvikling.
OM DIG
Vi søger dig, der:
DERFOR SKAL DU VÆLGE OS
Hos os bliver du en del af et varmt børnehus, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og tager ansvar sammen.
Du får en hverdag med en god organisering, og hvor du er tæt på børnene.
Vi prioriterer faglighed og udvikling, og du vil få kolleger, der deler viden, giver sparring og tager godt imod dig.
Samtidig får du en arbejdsplads, hvor der er plads til at være menneske – med humor, forskellighed og en uformel tone i hverdagen.
TÆT PÅ DET HELE
Børnehuset Ajstrupvej ligger centralt i Malling – tæt på skole, natur og lokalsamfund. Her er gode forbindelser med både bus og Letbane, og stationen ligger cirka seks minutters gang fra huset. Du har nem adgang fra Aarhus, Odder, Skanderborg og Horsens.
Du kan kontakte pædagogisk leder Dorthe Leick på 41 84 85 65. Jobsamtaler afholdes løbende.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11-05-2026
Samtaler afholdes løbende
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Dorthe Leick |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 41848565 |
| Ansøgningsfrist | 11/05/2026 |