Har du lyst til at bygge videre på dine evner indenfor marketing i en alsidig rolle, og er du lige så begejstret for ejendomme, indretning og boligannoncer, som vi er? Så læs videre her!
Hvem er vi?
Vi er den førende leverandør af markedsføringsløsninger til ejendomsmæglere i Norden. Vi hjælper alt fra de største ejendomsmæglerkæder til lokale boligsælgere med at skille sig ud og sælge deres kunders ejendomme hurtigere end konkurrenterne. Vi udbyder en bred portefølje af produkter, såsom boligfotos, videoer, plantegninger, boligbeskrivelser og SoMe-indhold.
Om rollen
Som Marketingkoordinator får du ansvaret for en del af vores marketing i tæt samarbejde med vores Head of Marketing, som også bliver din daglige leder. Du vil desuden arbejde sammen med bl.a. vores salgsteam, vores produktteam og vores kundeserviceteam.
Din rolle vil kombinere forskellige marketing-discipliner og du får succes i rollen hvis du: kan levere marketingmaterialer i høj kvalitet og til tiden; kan sikre konsistent og regelmæssig aktivitet på SoMe; kan koordinere afvikling af events og kampagner effektivt; og kan bevare struktur på, og overblik over, materialer og deadlines generelt.
Dine vigtigste opgaver som Marketingkoordinator bliver altså:
- At udarbejde marketing- og salgsmateriale (både digitalt og fysisk)
- At planlægge og poste indhold på SoMe
- At sikre effektiv afvikling af marketingaktiviteter og events, herunder deltagelse på messer
- Ad hoc-marketingopgaver
Hvem er du?
Du er en struktureret og detaljeorienteret person, som motiveres af en hverdag med alsidige marketingopgaver, som du har en stor indflydelse på. Deadlines er motiverende for dig og du sætter en ære i at levere materialer af høj kvalitet.
Du kan derudover sætte flueben til nedenstående:
- Du har en grundlæggende forståelse for marketing og kommunikation
- Du har en uddannelse indenfor marketing, kommunikation, multimediedesign, erhvervsøkonomi eller et andet område, som er relevant for stillingen
- Du er nyuddannet eller har et par års erfaring fra et lignende marketing- eller studiejob
- Du er god til at formulere dig skriftligt, både på dansk og engelsk
- Du har erfaring med PowerPoint, Canva, Adobe eller lignende værktøjer
- Du har erfaring med SoMe (fx LinkedIn, Instagram, Facebook)
Og så er det et plus, hvis du også kan sætte flueben til nogen af disse:
- Du har en kreativ tilgang til indhold og formidling
- Du har erfaring med event- og/eller messekoordinering
- Du har kendskab til email marketing eller marketing automation
Vi tilbyder dig
Hos EFKT får du:
- En alsidig deltidsstilling på 30 timer med opgaver indenfor content, SoMe, events og kampagner
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling og stor indflydelse på det daglige arbejde
- Praktisk erfaring med mange forskellige discipliner i en moderne marketingafdeling
- Et stærkt fællesskab med kolleger, der brænder for at gøre en forskel, både for hinanden og for vores kunder
- En moderne arbejdsplads i flotte lokaler i København SV
- Kantineordning, gratis fitness, pension, sundhedsforsikring og sociale arrangementer (alt fra fredagsbar, sommerfest og julefrokost til fastelavnsbollesmagning og brætspilsaftener)
Er du vores nye Marketingkoordinator?
Så indsend dit CV og ansøgning via linket nedenfor hurtigst muligt; vi afholder nemlig samtaler løbende. Vær opmærksom på, at vi kun modtager CV’er og ansøgninger indsendt via linket.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til rollen, er du velkommen til at skrive eller ringe til Ann Sofie Holstfeldt Olsen, Head of Marketing, på ano@efkt.com eller på 31226435.
Hos EFKT går vi op i at udvikle mangfoldigt talent på alle niveauer. Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at ansøge, uanset alder, race, kønsidentitet, seksuel orientering, religion eller etnicitet.
Vi glæder os til at høre fra dig!