WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Maskinmester søges til Energianlæg Aalborg hos Nordværk Affaldsenergi A/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Maskinmester søges til Energianlæg Aalborg hos Nordværk Affaldsenergi A/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Maskinmester søges til Energianlæg Aalborg hos Nordværk Affaldsenergi A/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Maskinmester søges til Energianlæg Aalborg hos Nordværk Affaldsenergi A/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Høstmontører i Thisted og Skive
J. Hundahl - Thisted

Maskinmester søges til Energianlæg Aalborg hos Nordværk Affaldsenergi A/S

Vil du være med til at sikre stabil drift og løbende udvikling af vores energianlæg og samtidig indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor erfaring og viden føres videre som led i et planlagt generationsskifte? Så har vi en spændende mulighed til dig hos Nordværk Affaldsenergi A/S.

Vi søger en maskinmester til vores afdeling for Drift Energianlæg - Aalborg. Du bliver en del af et dygtigt hold med erfarne kolleger og får en grundig oplæring, så du kan bidrage til den fortsatte drift og udvikling af anlægget.



Om jobbet

Som maskinmester får du ansvar for et vagthold i energianlæggets kontrolrum og er med til at samle trådene omkring energianlæggets drift og vedligeholdelse. Vagterne er planlagt efter treholdsskift over en syv ugers periode.

Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og koordinering er en vigtig del af hverdagen, og hvor du bidrager til stabil og sikker drift – både i det daglige og ved deltagelse i rådighedsvagt. Der vil også være perioder, hvor du deltager i projekter i forbindelse med større reparationer og ombygninger.

Du er ansvarlig for driften af energianlæggets to ovn-/kedellinjer, herunder løbende optimering med fokus på både økonomi og effektiv ressourceudnyttelse. Du sikrer desuden, at anlægget drives i overensstemmelse med gældende miljøgodkendelser. En central del af rollen er desuden at kunne reagere hurtigt, sikkert og korrekt ved driftsforstyrrelser, så anlægget hurtigst muligt bringes tilbage i stabil drift.



Om dig

Du er uddannet maskinmester og har gerne erfaring fra tilsvarende anlæg. Det er en fordel, hvis du har kendskab til drift af anlæg med SRO-systemer og er vant til at lokalisere og analysere tekniske problemer, beskrive dem og gennemføre nødvendige ændringer.

Du kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt, og trives med at arbejde i et team, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Du har en positiv tilgang til arbejdet, har interesse for miljø og energi og formår at bevare overblikket – også når der er pres på.



Vi tilbyder

Du får en stilling med ansvar og faglige udfordringer i en organisation, der er i udvikling. VI lægger vægt på en grundig oplæring og et godt samarbejde, så du bliver klædt godt på til rollen og får mulighed for at udvikle dig fagligt.

Du bliver en del af et stærkt teknisk team med ca. 35 kolleger, hvor vi løfter i fællesskab og har en uformel omgangstone. Arbejdsdagen er alsidig og præget af både drift, udvikling og tekniske projekter, og du får mulighed for at præge arbejdet og bidrage til den fortsatte udvikling af anlægget.

Hos Nordværk arbejder vi med store ambitioner for både miljø og teknologi, og du får mulighed for at bidrage til vores fælles mål om en mere bæredygtig fremtid.

Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.



Løn og ansættelsesvilkår

  • Ansættelse pr. 1. oktober 2026
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvor du indgår i ét af syv vagthold i 3-holdsskift
  • Ved deltagelse i projekter og større reparationer arbejdes der som udgangspunkt på daghold
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst


Interesseret?

Så send os din ansøgning inden ansøgningsfristen den 2. august 2026.

Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtale. Vi forventer at afholde to samtalerunder den 12. og 19. august 2026, hvor kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Drift Energianlæg – Aalborg, Mikael Vinther Christensen, på tlf.: 25406835 eller mail: mvc@nordvaerk.dk.

Bemærk, at ansøgninger ikke modtages pr. mail.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.



Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Firma Nordværk I/S, Aalborg Følg
Kontaktperson Mikael Vinther Christensen
Arbejdsadresse Troensevej
Postnr.: 9220
Kommune Aalborg
Telefonnr. 25406835
E-mail mvc@nordvaerk.dk
Ansøgningsfrist 02/08/2026
Valgt stilling