Maskinoperatør til aftenhold – Foamtex ApS
Er du teknisk interesseret og har sans for kvalitet? Vil du være en del af et dedikeret team i tæppeindustrien? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som maskinoperatør på aftenhold hos vores samarbejdspartner Foamtex ApS!
Foamtex er en veletableret virksomhed i tæppeindustrien, og vi søger nu en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder til slutinspektion af tæpperne.
Om jobbet:
Efter en grundig sidemandsoplæring vil du få ansvaret for kvalitetskontrol ved markør-stationen. Stillingen kombinerer denne funktion med andre opgaver såsom frakørsel med truck. Du vil arbejde tæt sammen med en makker, og I vil afløse hinanden efter behov for at sikre fleksibilitet og fokus i hverdagen.
Dine primære opgaver:
Kvalitetskontrol og betjening af markør-station
Frakørsel med truck, samt evt. andre funktioner
Samarbejde i makkerpar for at sikre god rytme og variation i arbejdsopgaverne
Vi forestiller os, at du:
Er kvalitetsbevidst og kan arbejde både selvstændigt og i team
Har interesse og flair for teknik i en produktionssammenhæng
Har truckcertifikat
Har vilje og lyst til at lære nyt og tage ansvar for dine opgaver
Behersker dansk i skrift og tale
Vi tilbyder:
Løn efter tekstil- og beklædningsoverenskomsten samt lokalaftale
Grundig sidemandsoplæring af erfarne kollegaer
Sundhedsforsikring
Mulighed for deltagelse i kantineordning og personaleforening
Et godt og uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
Arbejdstid: Aftenhold – 4-dages uge (man-torsdag)
Arbejdssted: Foamtex ApS, mellem Bording og Ikast
Søg Jobbet:
Send ansøgning og CV via mail til job@jaconnect.dk.
OBS! Husk at skrive "Maskinoperatør - aften" i emnefeltet.
Bemærk, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
JA Connect varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem JA Connect.
Kontakt Jørn Aas på tlf. 5455 6611, hvis du har spørgsmål om stillingen.
Om Foamtex Aps
Vores forretningsområder er bagsidebelægning, farvning, topskæring og imprægnering af gulvtæpper. Vi har desuden et test- og farvelaboratorium samt et kemilaboratorium. Vi anvender avanceret teknologi til alle vores processer og leverer såvel til danske som internationale kunder med høje krav til kvalitet, sikkerhed og miljø. Det har altid været vores mål at være på forkant med udviklingen og reducere vores påvirkning af miljøet. Derfor arbejder vi målrettet med løbende at udvikle og forbedre vore produktionsprocesser.
JA Connect er et vikar- og rekrutteringsbureau med hovedformål at skabe forbindelse mellem virksomheder og kandidater og dermed kommende medarbejder.
Vores mål er altid at finde de rigtige kandidater til virksomheden, og her tænker vi ikke kun faglighed men i lige så høj grad personlighed.
Vi ser kunder som vores samarbejdspartnere og tror på lange loyale relationer, som giver værdi for både virksomheder og kandidater.
Vi arbejder i de fleste brancher og på alle niveauer.
| Firma | Humano Vikar & Rekruttering ApS Følg |
| Kontaktperson | Jørn Aas |
| Arbejdsadresse | Bredgade |
| Postnr.: | 7400 |
| Kommune | Ikast-Brande |
| Telefonnr. | 54556611 |
| Ja@jaconnect.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/10/2026 |