WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
Maskinteknisk underviser til ny engelsksproget linje på FMS i Esbjerg
ReQT Consulting A/S - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
Maskinteknisk underviser til ny engelsksproget linje på FMS i Esbjerg
ReQT Consulting A/S - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 12/03/2026
favourite-job-icon
Lager- og Logistikmedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

Maskinteknisk underviser til ny engelsksproget linje på FMS i Esbjerg

ReQT rekrutterer til denne stilling på vegne af Fredericia Maskinmesterskole – FMS.

Er du en alsidig maskinarbejder/industritekniker eller maskinmester med interesse for de maskin- og værkstedsfaglige fag? Motiveres du af at formidle og lære fra dig, og vil du være med til at opstarte den første internationale engelsksprogede maskinmesteruddannelse i Danmark?

Med udgangspunkt i Esbjerg vil du stå for den daglige undervisning i de studerendes første ni måneder på maskinmesteruddannelsen, som primært omhandler de maskin- og værkstedsfaglige fag. Du vil undervise både danske og internationale studerende på værkstedslinjernes første og andet semester, så det er vigtigt, at du begår dig let på engelsk og forstår dig på de kulturelle forskelle, der kan være med bl.a. internationale studerende. Som underviser på værkstedet bliver du garant for at give alle studerende en stærk start og den rette ballast til deres videre uddannelse som fremtidens maskinmestre.



Om den internationale linje og jobbet

Fredericia Maskinmesterskole åbner en ny engelsksproget international linje i Esbjerg som led i skolens fortsatte udvikling og internationale ambitioner. Du bliver en central del af teamet på værkstedslinjen, hvor I sammen står for opbygningen af det faglige miljø omkring både den dansk- og engelsksprogede linje. Du får i denne sammenhæng en unik mulighed for at sætte dit præg på de første og fremtidige hold af internationale maskinmesterstuderende i Danmark.

Du underviser i såvel teori som praksis på både dansk og engelsk. Du formår at gøre undervisningen nærværende, relevant og forståelig – også i en international kontekst, hvor studerende kan have forskellige faglige og kulturelle baggrunde. På uddannelsens første semestre bidrager du til de studerendes gode opstart og sikrer, at de opnår de håndværksmæssige færdigheder, der er relevante for en maskinmester. De studerende skal selvstændigt kunne anvende disse færdigheder i både planlægning og udførelse af maskinteknisk arbejde.

Undervisningen på første semester indeholder teori og foregår primært på værkstedet med praktiske opgaver inden for bl.a. svejsning, drejning, fræsning og montage. På andet semester arbejder de studerende projektorienteret med planlægning, styring og dokumentation, hvor du indgår som vejleder.

Du tilbydes:

  • Grundig introduktion til jobbet som underviser og fagene på værkstederne.
  • Et samarbejde med kolleger, hvor alle bidrager til at nå fælles mål.
  • Faglig sparring i et stærkt fællesskab på tværs af værkstedsskolens afdelinger.
  • Et job, hvor du i høj grad kan bruge din praktiske erhvervserfaring og dine håndværksmæssige færdigheder.
  • Pædagogisk efteruddannelse og relevante kurser, som understøtter din udvikling.
  • Mulighed for at arbejde i et internationalt studiemiljø og være med til at forme en ny engelsksproget uddannelseslinje fra starten.


Om dig og dine kompetencer

Du er motiverende og udadvendt, og med din håndværksmæssige erhvervserfaring kan du skabe interesse, liv og engagement hos de studerende. Du brænder for godt håndværk og for at formidle viden på en praksisorienteret og relevant måde.

Da du bliver en del af en international engelsksproget uddannelse, er det vigtigt, at du trives i et internationalt miljø og kan kommunikere tydeligt og professionelt på både dansk og engelsk i undervisningssammenhæng. Du motiveres af andres succes og af at se studerende udvikle sig fagligt. Du formår at skabe engagement i undervisningen og i samarbejdet med både studerende og kolleger.

Du må gerne have en baggrund som f.eks. maskinarbejder/industritekniker, maskinmester, rejsemontør eller lignende. Erfaring med undervisning er ikke et krav – lysten til at undervise og udvikle andre er derimod afgørende.

Desuden forventer vi, at du er:

  • en alsidig håndværker med hænderne skruet rigtigt på.
  • kulturelt forstående og med gode engelsksproglige kompetencer.
  • rummelig, motiverende og empatisk og kan lide den sociale kontakt.
  • erfaren i maskintekniske færdigheder og det tilhørende erhverv.
  • praktisk i din tilgang og god til at gøre komplekse emner forståelige.
  • kreativ og i stand til at tilpasse din kommunikation til forskellige kulturelle baggrunde.
  • motiveret af at arbejde med unge mennesker i et både dansk og internationalt studiemiljø.


Om FMS

FMS har i alt ca. 80 medarbejdere fordelt på tre afdelinger beliggende i Fredericia, Esbjerg og Sønderborg. Skolens Videncenter for Drift & Vedligehold tilbyder en lang række virksomhedstilpassede kurser samt diplomuddannelser, bl.a. inden for Power2X og vedligehold.

På FMS skaber vi sammen en god arbejdsplads med høj grad af tillid, en uformel omgangstone og fokus på faglig kvalitet. Skolens værdier er: Faglighed, Innovation, Nærhed og Engagement.



Ansøgningsfrist

D. 11.03.26 – men send gerne din ansøgning allerede i dag.



Samtaleproces

Samtalerne løber hen over ugerne 12–14.



Ansættelsesdato

Snarest muligt – dog senest pr. 01.06.26.



Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen”.

Ønsker du yderligere information om jobbet som international underviser – Esbjerg, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail hah@reqt.dk.

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.



Yderligere info om FMS

Du kan læse mere om skolen her: https://www.fms.dk/om-fredericia-maskinmesterskole.
Du kan se mere om maskinmesteruddannelsen her: https://www.fms.dk/index.php/bliv-studerende.
Og her: https://www.youtube.com/watch?v=2QN1FXAdE6g.



Firma ReQT Consulting A/S Følg
Kontaktperson Hans Hermann
Arbejdsadresse Gl Banegårdsvej
Postnr.: 5500
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 26184844
E-mail hah@reqt.dk
Ansøgningsfrist 11/03/2026
Valgt stilling