Vær med til at forme fremtidens faglærte
På Roskilde Tekniske Skole søger vi en matematik- og teknologiunderviser til en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Du bliver en del af en skole, hvor din faglighed og undervisning gør en forskel, og hvor du er med til at styrke elevernes faglige, personlige og almene udvikling på deres vej mod en fremtid i medie- eller byggebranchen.
Vi søger dig, der brænder for undervisning, relationer og faglig udvikling, og som kan se værdien i at koble almene fag med praksisnære og erhvervsrettede perspektiver.
Om jobbet
Som underviser hos os bliver du en vigtig voksen i elevernes hverdag. Du skal kunne skabe motivation, struktur og mening i undervisningen og være med til at understøtte elevernes læring og udvikling.
Du bliver en del af flere engagerede teams, hvor samarbejde, pædagogik og faglighed går hånd i hånd. Samtidig bliver du en vigtig del af skolens udviklingsarbejde, hvor vi målrettet arbejder med at integrere og skabe sammenhæng mellem grundfag og områdefag. For os er det afgørende, at eleverne oplever fagene som en integreret del af deres uddannelse, hvor matematik og teknologi giver mening i relation til deres faglige retning og fremtidige arbejdsliv.
Derfor søger vi en underviser, som har lyst til at tænke undervisningen på tværs, samarbejde med kolleger fra andre fagområder og være med til at udvikle forløb, der skaber en tydelig kobling mellem teori og praksis. Målet er, at eleverne får en helhedsoplevelse af undervisningen og oplever, at grundfagene er en aktiv og relevant del af deres erhvervsuddannelse.
Differentiering er en naturlig del af opgaven, da vores elever kommer med forskellige faglige og læringsmæssige forudsætninger.
Vi søger dig, der kommer med én af disse profiler
1. Du er folkeskolelærer/matematikuddannet
Du er uddannet folkeskolelærer, med linjefag i matematik eller anden matematikuddannelse med erfaring i matematik, og du motiveres af at bruge dine didaktiske og pædagogiske kompetencer i en ny kontekst.
Du kan skabe tydelige læringsrammer, arbejde relationelt og tilpasse undervisningen til forskellige elevgrupper. Samtidig har du lyst til at undervise unge på en erhvervsskole, hvor undervisningen skal være anvendelsesorienteret og tæt koblet til elevernes uddannelsesretning.
2. Du er faglært med meritlærer- eller undervisningsbaggrund
Du er faglært og har erfaring fra en teknisk eller praktisk branche, og samtidig har du en meritlærerbaggrund, læreruddannelse eller anden relevant undervisningserfaring i matematik.
Du kan bringe praksis ind i undervisningen og gøre matematik og teknologi konkret, relevant og forståelig for eleverne. Du ser styrken i at koble teori og praksis og kan fungere som både underviser, rollemodel og inspirator for unge, der er på vej mod en erhvervsfaglig uddannelse.
Fælles for begge profiler er, at du
Hvad får du hos os?
Hvem er du?
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Søren Bartholdy på e-mail sba@rts.dk eller telefon +45 2031 9529.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk
Hvorfor vælge Roskilde Tekniske Skole?
Hos os bliver du en del af en skole, hvor undervisning ikke kun handler om fagligt indhold, men også om at udvikle mennesker. Vi arbejder for, at vores elever bliver dygtige, nysgerrige og robuste unge med mod på fremtiden, og her spiller du som underviser en afgørende rolle.
| Firma | Roskilde Tekniske Skole Følg |
| Kontaktperson | Søren Bartholdy |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 20319529 |
| Ansøgningsfrist | 14/06/2026 |