På GF1 arbejder vi benhårdt på at møde vores elever, lige dér hvor de er – og at løfte dem fagligt, socialt, personligt eller fysisk i løbet af det halve års tid, de er hos os. Vi er gode til at samarbejde på tværs af fagligheder og til at sætte den enkelte elev i centrum. Det er derfor vi lykkes så godt med at kvalificere fremtidens faglærte! Som en af vores elever siger:
” Når læreren er der for os, får vi en oplevelse af, at der er plads og mulighed for at de kunne udfordre os selv og blive bedre til matematik, uanset hvor gode vi var til faget i forvejen”. - Lucas og August, elever på GF1
Vi har brug for en ny underviser med linjefag i matematik og fysik/kemi. Det er vigtigt, at du brænder for at arbejde med unge mennesker og samtidig har lyst til at arbejde både praksisnært og tværfagligt. Vi har de seneste par år haft et stort fokus på trivsel i afdelingen, hvilket man tydeligt kan se på vores trivselsundersøgelse. I hverdagen har du høj grad af selvbestemmelse samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi har ikke tilstedeværelsespligt, når der ikke er undervisning eller møder.
Hvis du synes det lyder interessant – så vil vi gerne invitere dig til at læse videre!
Du kommer til at undervise i matematik primært på GF1 og GF2 dvs. første semester på de tekniske erhvervsuddannelser. Vores unge mennesker repræsenterer en meget bredt sammensat skare: Lige fra den unge, som er gået ud af folkeskolen med et snit på 10 og som har lagt en karriereplan – til den unge, der aldrig rigtig faldt på plads i folkeskolen og som har brug for at blive anerkendt for at bidrage til fællesskabet inden for andre områder end traditionelle skolefaglige fag. Vi er dybt engagerede i at skabe en god personlig platform for alle de unge mennesker, der ønsker en teknisk erhvervsuddannelse. Det stiller ekstra krav til både os og dig, såvel personligt som didaktisk – du skal have lyst til at favne vores bredt sammensatte elevgruppe og til at møde hver enkelt elev i øjenhøjde.
Omdrejningspunktet i din undervisning er at skabe en sammenhæng mellem værkstedsfagene og matematik, så eleverne får en klar forståelse af, hvorfor det er vigtigt at kunne, når man skal arbejde som f.eks. tømrer eller maler. Tilrettelæggelsen i det daglige sker i samarbejde med dine to kolleger i klasse-teamet, men du har også altid mulighed for at sparre med dit fagfaglige team. I alt er vi 27 forrygende og engagerede medarbejdere i afdelingen med vidt forskellige fagligheder og personlige interesser. Vi glæder os til at høre om dine!
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter vilkårene som timelærer ansættes du efter vilkårene i cirkulære af 16. juni 2021 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser, og med en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 % til Lærernes Pension.
Tiltrædelse 1. september 2024.
Stillingen er på 37 timer og i første omgang indtil 1. februar 2027.
Det er en betingelse for ansættelsen, at der til enhver tid kan fremvises en ren børneattest
U/NORD ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø, og er en røgfri skole, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter på skolen – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Ansøgning Søg jobbet via linket i denne annonce.
Ansøgningsfristen er 26. juli 2026. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
Hvis du synes, at det lyder spændende, men har nogle spørgsmål, så ring og tag en snak med Uddannelseschef
Pernille Andersen på telefon 6190 2383.
Du kan læse mere om skolen på
www.unord.dk.