Er du klar til at sætte aktiviteter i gang med en masse skønne unge? Er du dygtig til relationsarbejde, og kan du møde de unge på deres præmisser? Så er det måske dig, vi leder efter til Herlev Kommunes klubtilbud for unge mellem 13 og 17 år.
Med udgangspunkt i vores Ungecaféer skaber vi ungefællesskaber i trygge rammer, arrangerer spændende aktiviteter og skaber gode relationer, der udvikler unges sociale- og personlige kompetencer. Vi motiverer unge til kreativ udfoldelse og udfordrer deres nysgerrighed gennem dialog. Det er derfor vigtigt, at du kan fungere som inspirator, er nysgerrig og interesseret i unges liv og kan inddrage unge i fællesskabet.
Vi arbejder efter kommunens børnepolitik og udviklingsplan og søger gennem vores aktiviteter at støtte op om, at uddannelse, trivsel, medborgerskab og fællesskaber er for alle, uanset deres udgangspunkt. Det er meget vigtigt for os hele tiden at udvikle vores faglighed, så vi er opdaterede på ny viden inden for ungdomspædagogik. SSP og ungecaféerne arbejder tæt sammen under overskriften Tryghed og Fællesskaber, og du bliver en del af dette samarbejde.
Vi forventer, at du
Dine opgaver er bl.a. at
Vi tilbyder
Ungecaféerne har åbent mandag-torsdag fra kl. 14.00 til 20.45 og fredag fra kl. 14.00 til 17.00. Ungecaféerne er placeret på to matrikler, og du skal være indstillet på at arbejde fleksibelt.
Du vil som udgangspunkt arbejde to aftener om ugen og skal ved ferie og sygdom kunne tage ekstra aftener efter aftale. Du forventes at deltage i aktiviteter såsom lejrture og lignende i weekender. Formiddagsopgaver kan også forekomme, da vi arbejder tæt sammen med kommunens skoler.
Stillingen er på 25 timer ugentligt, og der arbejdes efter en årsnorm, hvor de 25 timer er gennemsnittet.
Hvis du har mulighed for at byde ind med at arbejde tre aftener om ugen kan timetallet evt. sættes op til 28-30 timer ugentligt.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes reference, straffe- og børneattest inden ansættelse. Tiltrædelse den 10. august.
Ansøgningsfrist er mandag den 22. juni. Samtaler afholdes løbende eller 25. juni mellem kl. 10:00 og 11:30.
Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk og om Ungecaféerne på ungher.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Leder Azam Aslani på tlf. 40454273.
Mød vores medarbejderePå herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
| Firma | Herlev Kommune Følg |
| Kontaktperson | Bettina Thoby |
| Kommune | Herlev |
| Telefonnr. | 4452 5810 |
| Ansøgningsfrist | 22/06/2026 |