Vil du have jord under neglene og gøre en forskel for andre mennesker – og har du interesse for praktisk og håndværkspræget arbejde?
Har du lyst til at blive en del af et lille team med uformel tone, høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen? Trives du med praktisk arbejde, udeliv og konkrete opgaver – og kan du samtidig skabe tryghed, struktur og motivation for andre? - Så er det måske dig, vi søger.
Om jobbet og opgaverneOm stillingen
Vi søger en medarbejder til vores beskæftigelsestilbud for voksne med udviklingshæmning. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale.
Du bliver en del af et lille, tæt samarbejdende team, hvor tonen er uformel, og hvor vi lægger vægt på, at man kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og tage ansvar i hverdagen – samtidig med at vi prioriterer sparring og fælles refleksion.
Arbejdspladsen er beliggende i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand, og vi råder over egne marker og væksthus. Derudover har vi eget køkken samt flere vejboder, hvor vi sælger grøntsager fra egen avl.
Om vores aktiviteter
Borgerne i beskæftigelsen er aktivt involveret i hele processen – fra dyrkning og høst af grøntsager til klargøring og salg i vejboderne samt deltagelse i køkkenopgaver. I køkkenet medvirker borgerne i tilberedning og forplejning til kurser og arrangementer, som afholdes på stedet. Opgaverne tilpasses den enkelte borgers ressourcer og understøtter ansvar, fællesskab og oplevelse af mestring.
Vi søger særligt en person, der:
- Har en håndværksmæssig eller praktisk baggrund, fx som gartner, landmand, håndværker eller lignende.
- Trives med udeliv, natur, dyrkning og praktiske opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ i planlægning og gennemførelse af aktiviteter
- Har lyst til at omsætte praktiske opgaver til meningsfulde og pædagogiske aktiviteter.
- Har en pædagogisk uddannelse eller erfaring – eller interesse for pædagogisk arbejde.
- Har interesse for arbejdet med voksne med udviklingshæmning.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Planlægning og gennemførelse af praktiske og aktivitetsbaserede opgaver
- Involvering af borgerne i arbejde med dyrkning, høst, vejboder og køkkenaktiviteter
- Skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
- Understøtte fællesskab, ansvar og oplevelse af mestring
- Arbejde selvstændigt – og i tæt samarbejde med teamet
- Dokumentation efter gældende retningslinjer
Vores forventninger til digVi forventer, at du:
- Er mødestabil, ansvarlig og tydelig i din kommunikation
- Kan bevare ro og overblik – også i en travl hverdag
- Har lyst og evne til at tage ansvar og handle på egne initiativer
- Har respekt for den enkeltes tempo, ressourcer og behov
- Trives i et arbejdsmiljø med uformel omgangstone
- Har forståelse for relationsarbejde og pædagogisk praksis
Derfor skal du vælge osVi tilbyder:
- Et meningsfuldt og praksisnært arbejde i naturrige omgivelser
- Mulighed for at kombinere praktiske og pædagogiske kompetencer
- Stor grad af selvstændighed og indflydelse på hverdagen
- Et lille team med uformel tone og godt kollegaskab
- Introduktion og oplæring i målgruppen
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmålHar du spørgsmål
Ved spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte leder af Kildebjerget Klavs Thomsen Hansen på telefon 29 16 25 47 eller e-mail klavs.t.hansen@hedensted.dk eller faglig koordinator Silvia Brodersen Ravn 21 78 73 40 eller mail silvia.ravn@Hedensted.dk
Ansøgning:
Ansøgningsfrist er tirsdag den 15. marts 2026.
Der afholdes ansættelsessamtale den 18. marts 2026.
Forventet tiltrædelse pr. 1. maj 2026.
Vi indhenter straffeattest.
Om os
I Voksenhandicap er vi ambitiøse på borgernes vegne og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.
Voksenhandicap er en del af Social Omsorg. Her arbejder vi med fem sigtepunkter for kulturudvikling:
- Borgernes funktionsniveau gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
- Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
- Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
- Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
- Vores organisering og samarbejde er ikke borgernes udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.
- Sammen bevæger vi mennesker.