WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til Borgerservice søges
Ishøj Kommune - Ishøj
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til Borgerservice søges
Ishøj Kommune - Ishøj

Medarbejder til Borgerservice søges

Brænder du for god borgerservice og trives i en omskiftelig hverdag? Vi søger dig som er fleksibel, du tager initiativ til løsninger, du er serviceminded og du har lyst til at tage ansvar. Vi tilbyder dig en velfungerende arbejdsplads med plads til selvstændighed, faglig udvikling og et godt fællesskab.

Lidt om jobbet

Borgerservice i Ishøj består af 16 medarbejdere, hvor vi løser mange opgaver sammen. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at tage ansvar, tænke helhedsorienteret og hjælpe der, hvor behovet er størst på dagen. Arbejdsopgaverne er mange og alsidige og drejer sig blandt andet om:

  • Pas
  • Kørekort
  • MitID
  • Folkeregister, fx flytteanmeldelser, indrejser, sygesikring.
  • Økonomisk Friplads
  • Valg herunder modtagelse af brevstemmer
  • Boligopskrivning og indskudslån
  • Brilletilskud
  • Kørsel
  • Selv og medbetjening på de digitale selvbetjeningsløsninger m.m.
  • Omstilling
  • International Citizen Guide


Om dig

Vi ser gerne, at du har erfaring med håndtering af nogle af sagsområderne i Borgerservice - måske fra tidligere ansættelser - herunder at du har kendskab til lovgivningen. Det vil være en fordel, hvis du har konkret erfaring med kørekort og pas.

Du skal kunne udvise forståelse for borgerens situation, kunne kommunikere respektfuldt og forklare beslutninger for borgeren med forståelse og empati, og kunne håndtere eventuelle konfliktfyldte samtaler med borgerne. Du skal være stærk i det digitale og kunne formidle.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en kontorfaglig baggrund
  • Gerne har erfaring fra borgerserviceområdet. Du kan yde en god borgerservice ved både personlig og telefonisk betjening
  • Er fleksibel og omstillingsparat i en travl hverdag
  • Er en god og stærk kommunikator, både på skrift og i tale og også gerne engelsk tale
  • Kan arbejde systematisk og vedholdende, samt have flere bolde i luften
  • Hurtigt kan sætte dig ind i relevant lovgivning
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt
  • Måske har arbejdet med KMD systemer, ESDH (Sbsys), Biometrics
  • Har en positiv indstilling og et smittende godt humør

Lidt om os

Borgerservice er en del af Center for Social og Beskæftigelse, hvor vi også betjener omstillingen for hele Ishøj kommune samt receptionen for Brohuset.

Borgerservice er en afdeling med mange forskelligartede opgaver og kompetencer, hvor der er gode muligheder for faglig sparring og personlig udvikling. Der er et fællesskab med meget kompetente og engagerede kollegaer. Det er en arbejdsplads med fokus på service, kvalitet og fagligt fællesskab.

Vi har en meget uformel omgangstone, og vi sætter pris på, at humor og gode sociale relationer også er en del af arbejdslivet.

Yderligere oplysninger

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Lønnen fastsættes efter dine kvalifikationer.

Stillingen er til besættelse den 1. september 2026

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 14. juni

Firma Ishøj Kommune Følg
Kontaktperson Nicoline Leifelt
Arbejdsadresse Ishøj Store Torv
Postnr.: 2635
Kommune Ishøj
Telefonnr. 23617026
E-mail niclle@ishoj.dk
Ansøgningsfrist 14/06/2026
Valgt stilling