WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/03/2026
favourite-job-icon
Medarbejdere til udekørende vejlederteamet og vores sociale tilbud i Det Sociale Udføreområde – Ishøj Kommune
Ishøj Kommune - Ishøj
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/03/2026
favourite-job-icon
Medarbejdere til udekørende vejlederteamet og vores sociale tilbud i Det Sociale Udføreområde – Ishøj Kommune
Ishøj Kommune - Ishøj
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
Fagligt kompetente og nysgerrige pædagoger søges
Ishøj Kommune - Ishøj
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Piletræet søger erfaren pædagog til den ene af vores to specialgrupper.
Ishøj Kommune - Ishøj
Ansøgningsfrist: 10/03/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariat: Er du en pædagog, der er nysgerrig på multikulturelle familier? Så kom til Femkanten i Ishøj!
Ishøj Kommune - Ishøj
Ansøgningsfrist: 06/03/2026
favourite-job-icon
Pædagoger med tværgående funktion og særlige kompetencer indenfor pædagogiske processer - er det dig?
Ishøj Kommune - Ishøj
Ansøgningsfrist: 23/02/2026
favourite-job-icon
Pædagog til intensivt 1:1-forløb – for dig, der trives med fordybelse, struktur og ansvar
Ishøj Kommune - Ishøj
Ansøgningsfrist: 21/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagog til vuggestue
Ishøj Kommune - Ishøj

Medarbejdere til udekørende vejlederteamet og vores sociale tilbud i Det Sociale Udføreområde – Ishøj Kommune

Bliv en del af et stærkt og tværgående socialfagligt miljø

Det Sociale Udføreområde er en samlet organisation med omkring 60 medarbejdere fordelt på flere indsatser og matrikler i Ishøj Kommune.

Vi arbejder på tværs og ser os selv som én fælles arbejdsplads med flere kerneydelser – fra botilbud og socialpædagogisk støtte til herberg, skæve boliger, rusmiddelsindsats og socialt værested.

Hos os bliver du en del af en fagligt ambitiøs organisation med tydelige rammer, fælles retning og fokus på kvalitet, dokumentation og tværgående samarbejde.

Vi er i udvikling og styrker nu vores indsatser. Derfor søger vi flere medarbejdere til både kombinationsstillinger og udekørende funktioner.

Vil du være en del af en engageret og fagligt ambitiøs afdeling?
Trives du med både tæt teamsamarbejde og selvstændige borgerforløb?
Så læs videre.

Vi søger

🔹 1 kombinationsstilling mellem:

  • §105/85-tilbuddet Spindehuset
  • Udekørende støtte og vejledning i borgernes eget hjem

🔹 1 kombinationsstilling mellem:

  • Værestedet Det Gule Hus
  • Udekørende støtte og vejledning i borgernes eget hjem

🔹 Herudover søger vi udekørende vejledere til støtte efter §§ 85, 82 og 99 samt mentoropgaver i samarbejde med Jobcenteret og Familiecenteret.

Om indsatserne

Spindehuset – §105/85-tilbud

Spindehuset er et mindre botilbud for voksne borgere med udviklingshæmning, der bor i egen bolig med tilknyttet støtte.

Du bliver en del af et fast team på 4 medarbejdere omkring 6 borgere, som har behov for støtte til at mestre hverdagen i egen bolig.

Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og stærke relationer som fundament for borgernes trivsel og udvikling.

Åbningstiden er kl. 8.00–20.00 på hverdage.

Det Gule Hus – socialt værested

Det Gule Hus er et socialt værested for borgere i sårbare positioner.

Her arbejder vi relationsbaseret og understøtter fællesskab og fælles aktiviteter, stabilitet og brobygning til øvrige indsatser. Opgaven kræver tydelighed, ro og evne til at navigere i komplekse sociale dynamikker.

Udekørende støtte (§85, §82, §99 og mentoropgaver)

Vi yder socialpædagogisk støtte i borgernes eget hjem til borgere med fx:

  • Autismespektrumforstyrrelser
  • ADHD
  • Skizofreni
  • Angst
  • Komorbide problemstillinger

Opgaven handler om at styrke borgernes mestring, struktur, netværk og deltagelse i samfundslivet.

Mentoropgaverne foregår i tæt samarbejde med Jobcenter og Familiecenter og har fokus på progression, struktur og fastholdelse i beskæftigelses- eller uddannelsesforløb.

Vores faglige tilgang i Det Sociale Udføreområde

På tværs af indsatser arbejder vi rehabiliterende og recovery-orienteret med afsæt i borgerens håb, mål og ressourcer.

Vi arbejder med:

  • CHIME som refleksionsramme
  • MI (Motiverende Samtale)
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Systematisk dokumentation i CURA

Hvilken profil søger vi?

Vi er særligt interesserede i ansøgere, der:

  • Har erfaring fra det specialiserede socialområde
  • Har erfaring med eller særlig interesse for arbejdet med borgere med udviklingshæmning (relevant for Spindehuset)
  • Trives i en kombination af fast teamtilknytning og selvstændige borgerforløb
  • Arbejder rehabiliterende og kan omsætte faglige tilgange til konkret praksis
  • Har stærke skriftlige kompetencer og kan dokumentere mål og indsatser i CURA
  • Har stærke relationskompetencer og tydelig faglighed
  • Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Arbejder selvstændigt og bidrager aktivt til teamets fælles opgaver
  • Er fleksible og indstillet på tværgående samarbejde

Relevant uddannelse kan være:

  • Pædagog
  • Social- og sundhedsassistent
  • Ergoterapeut

Vi tilbyder

  • En fagligt ambitiøs organisation med tydelig retning
  • Tæt samarbejde på tværs af indsatser
  • Faglig sparring, supervision og borgergennemgange
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Fokus på arbejdsmiljø og psykologisk tryghed
  • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden planlægges med afsæt i borgernes behov og kan ligge i dag- og aftentimer. Weekend kan forekomme.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Ishøj Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Vi ønsker at afspejle samfundet og opfordrer alle kvalificerede – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund – til at søge.

Ansøgningsfrist er d. 6. marts 2026 og samtalerne vil blive afviklet i uge 11.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller senest pr. 1. maj 2026.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte:

Christina Beringskjold, Tilbudsleder
Tlf. 30782473

Joy Doherty, Tilbudsleder
Tlf. 30 78 24 76

Vicky Hansen, Områdechef
Tlf. 23 67 72 41

Firma Ishøj Kommune Følg
Kontaktperson Vicky Hansen
Arbejdsadresse Ishøj Store Torv
Postnr.: 2635
Kommune Ishøj
Telefonnr. 23677241
E-mail vickyh@ishoj.dk
Ansøgningsfrist 06/03/2026
Valgt stilling