WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Medicinkonsulenter søges til Klinisk Farmakologisk Afdeling
Bispebjerg Hospital - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Medicinkonsulenter søges til Klinisk Farmakologisk Afdeling
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Lægemiddelstyrelsen søger en videnskabelig assessor til miljørisikovurdering (ERA)
Lægemiddelstyrelsen - København

Medicinkonsulenter søges til Klinisk Farmakologisk Afdeling

Klinisk Farmakologisk Afdeling har tre faste stillinger som medicinkonsulent ledig til besættelse med start d. 1/6-26 eller snarest derefter. I stillingerne vil du primært være tilknyttet team Medicinfunktionen.

Stillingen henvender sig til dig, der har interesse for rationel farmakoterapi, analyse af lægemiddelforbrug, formidling og samarbejde med praktiserende læger. Der vil i stillingen både være driftsopgaver, mulighed for kvalitets- og forskningsopgaver, samt academic detailing. Academic detailing er en metode til fortsat medicinsk uddannelse af fx læger, og omfatter fokuserede besøg (MedicinVisit) hos regionens alment praktiserende læger med henblik på at formidle ny viden indenfor et udvalgt medicinsk område.

Du vil komme til at arbejde med lægemiddelrekommandationer til primærsektoren, lægemiddelforbrug i primærsektoren samt klinisk farmaceutiske og klinisk farmakologiske problemstillinger i samarbejde med praktiserende læger og andre speciallæger. Klinisk Farmakologisk Afdeling er placeret på Bispebjerg Hospital, og der vil derfor være gode muligheder for samarbejde på tværs af sundhedssektorerne.

Som medicinkonsulent i Medicinfunktionen kan du bl.a. komme til at:

  • Analysere data vedrørende lægemiddelforbrug i primærsektoren med henblik på at overvåge udviklingen og identificere indsatsområder
  • Iværksætte og udføre aktiviteter, der kan fremme rationel lægemiddelanvendelse i primærsektoren, bl.a. i samarbejde med de praktiserende læger
  • Planlægge og udføre academic detailing-besøg (MedicinVisit) hos de praktiserende læger i Region Hovedstaden
  • Undersøge, skabe overblik over og formidle videnskabelig litteratur
  • Gennemføre kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter inden for klinisk farmakologi og farmaci
Vi ønsker os kollegaer som:

  • Har erfaring med academic detailing-indsatser
  • Har en akademisk sundhedsvidenskabelig baggrund, fx farmaceut, med særlig interesse for - eller erfaring med - medicinområdet i primærsektoren
  • Arbejder systematisk og har en reflekterende og analytisk tilgang til data
  • Er glad for at organisere, være tovholder for og optimere driftsopgaver
  • Trives med at strukturere processer og følge opgaver til dørs
  • Brænder for formidling til læger
  • Kan formidle klare budskaber i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et højt fagligt og dynamisk miljø
  • Kørekort er en fordel
  • Har erfaring med – eller interesse for – projektarbejde
  • Kan omsætte idéer til praksis
  • Trives med at arbejde selvstændigt og målrettet
  • Finder det interessant at arbejde i en politisk styret organisation, hvor det ofte kræves at have mange bolde i luften på en gang
På Klinisk Farmakologisk Afdeling er vi omkring 80 ansatte, herunder læger, farmaceuter, sygeplejersker, ingeniører og sekretærer, et varierende antal ph.d.-stipendiater/kliniske assistenter samt farmaceut- og lægestuderende. I Medicinfunktionen er vi aktuelt otte farmaceuter, en farmakonom, en stud. Pharm. og en læge.

Send din ansøgning via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: Senest onsdag d. 13. maj 2026, men gerne før. Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Løn og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst på området. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer/uge.

Dit fulde kandidatbevis bedes vedlagt ansøgningen.



Firma Bispebjerg Hospital Følg
Kontaktperson Kristian Karstoft
Arbejdsadresse Bispebjerg Bakke
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 38636262
E-mail kristian.karstoft@regionh.dk
Ansøgningsfrist 13/05/2026
Valgt stilling